Trump og Europa burde gå i parterapi hos Medina

Europa ryster over USA's nyeste sikkerhedsstrategi, der på mange områder efterlader europæerne alene tilbage i bussen. Her har vi i de seneste generationer stolet på og lænet os op ad amerikanernes støtte – og hvad nu, lille Europa? Vi vil så gerne amerikanerne, men de vil – tilsyneladende – ikke os så meget som før.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er velkendt, at Donald Trump kan sige ting, der får europæiske diplomater til at spytte kaffen ud over kontorbordet.

Sådan har det været siden den 20. januar 2025 og vel egentlig helt tilbage til juni 2015, da Trump annoncerede sit første præsidentkandidatur. På sin vis er det nærmest blevet rutine.

Derfor er der også noget ironisk over reaktionen i Europa på Trump-administrationens nye nationale sikkerhedsstrategi.

På sin vis kan det undre, at vi tillægger formuleringer i et forkromet strategidokument så meget vægt, når man tænker over, hvem afsenderen er.

For Donald Trump er jo ikke just kendt for at være stringent eller sammenhængende. Manden har tilbragt store dele af sin politiske karriere på at skrive i versaler på sociale medier og er til pressekonferencer omtrent lige så formfuldendt, som advokatundersøgelsen mod Jes Dorph-Petersen tilsyneladende har været det.

Alligevel........

© Jyllands-Posten