Missionæren blev martyr i et Amerika, hvor volden viser vejen
Missionæren blev martyr i et Amerika, hvor volden viser vejen
Der er kødannelse på vredens vej efter drabet på Charlie Kirk. I længden bliver det USA's demokratiske fundament, der kommer til at stå for skud.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Forsiden på New York Post var som sædvanlig spot on. Og så den 11. september af alle dage. Baggrunden var en begivenhed så traumatisk, at den endda fik årsdagen for terrorangrebene til at glide i baggrunden for en stund. Forsiden blev prydet af en ung mand og et tankevækkende citat:
»Vi er nødt til at vende tilbage til at kunne have en rimelig uenighed, hvor vold ikke er en mulighed.« Charlie Kirk 1993-2025. Myrdet i et forsøg på at ændre folks mening.
Den triste baggrund var, at en af USA’s mest indflydelsesrige konservative aktivister er blevet myrdet koldblodigt. »Den singulære leder af den næste MAGA-generation,« som netmediet Axios beskrev ham, blev kun 31 år gammel.
Charlie Kirk var en højtbegavet politisk missionær, der nu er blevet en politisk martyr. Han er det seneste symbol på voldens vej i Amerika. En skrækkens sti godt hjulpet på vej af politisering, voldsparathed og nem adgang til våben. Det er en farlig glidebane, der burde føre til selvransagelse i en supermagt, der ganske langsomt er ved at begå civilisatorisk selvmord.
Det er kun 14 måneder siden, at Donald Trump var millimeter fra at miste livet ved et vælgermøde. Man tør ikke forestille sig, hvad der var sket i USA, hvis Trump var blevet dræbt den dag. Og lad........
