Mens vi ser på Trump, flytter magten i USA sig andetsteds

Udmeldinger fra og om Trump fylder det meste af det billede, vi får præsenteret af USA lige nu. Men bag alt det kulørte gemmer der sig en udvikling. Kodeordet er mobilitet. Amerikanerne flytter sig mindre og mindre – og det kan ændre det politiske billede.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Som klummeskribent lever man nærmest per definition i nuet. Her er det typisk ugens kaos, kriser og skandaler, der dikterer indholdet.

Men når året går på hæld, kan man vist godt tillade sig at hæve blikket en anelse og spørge, hvad der egentlig sker på det strukturelle plan i amerikansk politik, som i det lange løb potentielt får langt større betydning end de fornævnte dagsaktuelle begivenheder.

En af de mest undervurderede og betydningsfulde begivenheder er noget så kedeligt som en folketælling. Den første folketælling fandt sted i 1790 og blev gennemført under præsident George Washington.

Dengang var USA et ungt og skrøbeligt politisk eksperiment, og behovet var alt andet end teknokratisk. Folketællingen havde ét helt centralt formål, nemlig at sikre en nogenlunde retfærdig fordeling af magten mellem delstaterne i Repræsentanternes Hus. Resultatet lød på knap fire millioner indbyggere, heraf omkring 700.000 slaver, der i henhold til det berygtede tre-femtedelskompromis kun talte delvist med i opgørelsen.

Optællingen blev udført af føderale retsbetjente, der red fra dør til dør. Retsbetjentene tilbagelagde enorme afstande og blev mødt med stor skepsis fra befolkningen, der frygtede både beskatning og statslig kontrol.

Allerede dengang var folketællingen altså et politisk projekt,........

© Jyllands-Posten