Det bliver ikke djøf'erne, der redder rigsfællesskabet

Dele af den danske mediedækning af mødet i Washington DC mindede mest af alt om en landskamp. Som om Danmark havde været i Washington og “stået imod”. Som om uafgjort på udebane var en sejr. Men nu er diplomati ikke sport.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I det ene ringhjørne stod djøf’erne. I det andet Donald Trump. Eller rettere: hans udsendinge.

Ugens møde i Washington mellem USA’s vicepræsident, J.D. Vance, udenrigsminister, Marco Rubio, Lars Løkke Rasmussen og Grønlands Vivian Motzfeldt var fra starten iscenesat i den danske dækning som et højspændt diplomatisk opgør om Grønland, rigsfællesskabet og Danmarks plads i Trumps Amerika. Resultatet blev noget helt andet, hvilket i realiteten var langt mere afslørende, end de officielle pressemeddelelser og politikernes spin giver indtryk af.

Men lad os starte med det, der kom til at overskygge substansen: billederne. Fist-bumpet mellem Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Løkke. Smøgerne.

Den uformelle stemning foran bygningen, hvor rigsfællesskabets mest alvorlige sikkerhedspolitiske spørgsmål netop var blevet diskuteret. I et andet job, i en anden kontekst, kunne man kalde det menneskeligt.

Her fremstod det først og fremmest uprofessionelt. Når repræsentanter for Danmark og Grønland efter et møde med Trump-administrationens topfolk markerer “succes” med knytnævehilsen og rygepause, er det svært ikke at få fornemmelsen af, at man rent kommunikativt har forvekslet diplomatisk alvor med bodegahygge.

Selve mødet var i øvrigt en succes, som hurtigt viste sig at være af den mere elastiske slags. For ganske vist blev der fra begge sider talt om en »konstruktiv tone« og »god dialog«, men da støvet havde lagt........

© Jyllands-Posten