Vi er nødt til at holde op med at betragte en dansk valgkamp som noget, der foregår i en boble, isoleret fra resten af verden |
Vi er nødt til at holde op med at betragte en dansk valgkamp som noget, der foregår i en boble, isoleret fra resten af verden
De, der dækker dansk valgkamp – ikke mindst tv-stationer – har et ansvar for at koble det, der sker i verden, med den nationale politiske scene. Ellers bliver det for småt og for endimensionelt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I over 10 år kommenterede jeg valgkampe og politik ved siden af mit arbejde.
Det startede med, at DR’s Jens Olaf Jersild tog fat i Henrik Qvortrup og mig op til valget i 2005. I de år blev jeg kontaktet op til 10-15 gange om ugen i højspændte tider.
Når jeg ser på valgkampen i dag og dækningen af den, er det tydeligt for mig, at vi bliver nødt til at tage et opgør med formatet fra nullerne. Der skete meget lidt i dansk politik, hvor en magtkamp og gensidige beskyldninger mellem S og V var centrale.
De seneste 10 år har geopolitik og internationale forhold fyldt langt mere af mine vågne timer end dansk politik. Det er så åbenlyst, at vores livsbetingelser ændres af, hvad der sker udenfor.
Det, der sker i disse dage og timer, er en særlig påmindelse om det anakronistiske i den tradition, hvor vi ser på dansk valgkamp som en lille, lukket boble. Hvorfor laver journalister ukritisk “efterrappen” af alt, der kommer fra partierne?
Deres halmstrå for udåden er så samtidig at beskrive, hvorvidt det anslåede tema spin- og spilteoretisk er en god idé. Men spinanalysen er så åbenlyst kun en lille del af billedet i dag. Vi har brug for at erkende, at de gode, gamle spin-dage for alvor er gamle.
Dem, der dækker dansk valgkamp – ikke mindst tv-stationer – har et ansvar for at koble det, der sker i verden, det, der sker med klimaet og vores virksomheders manglende muligheder for at agere på et marked, sammen med valgkampen.
Det dur ikke, at de i tre uger viderebringer et falsk billede af, hvordan vi i lille Danmark bedst styrker os selv og ruster os til det, vi står midt i.
Jeg ved godt, det er patetisk at komme med så triviel en iagttagelse. Jeg ved godt, at jeg lyder som en intellektuel besserwisser, der ikke vil kigge på, hvad der rører danskerne. Men hvad nu, hvis min pointe aldrig har været sandere?
Hvem har ansvaret for, at vi i tre centrale uger ikke taler om det, der truer os? Hvorfor skal vores politikere kun stilles til ansvar for det, de selv siger, og de fælder, deres modstandere sætter op for dem?
Vi lever i en risikotid. Og journalister bør også i en valgkamp lave en risikoanalyse af, hvad der er vigtigt for nationens overlevelse og sammenhængskraft bare de næste 5-10 år. Jeg synes, det bør tages med i risikobetragtningen, at gennemsnitsvælgeren er fyldt 50 år for længst, og da man jo som bekendt først stemmer, når man er 18, så er det ofte ældre menneskers meninger, drømme og frygt, som politikerne ofte flokkes om at tilfredsstille, når de finder på de politiske emner til valgkampen.
Når det er sagt, hvad ser jeg så?
Det mest åbenlyse er, hvor stærkt Mette Frederiksen står. Hendes valgtiming 24 timer før et hofbal synes jeg fik for lidt omtale. Den var machiavellisk. Hun vandt en uges forspring.
Statsministeren behøvede ikke kongerøgelse for at cementere sin popularitet. Hun kan næsten ikke undgå at vinde, fordi både De Radikale og Moderaterne alt andet lige vil få mest ud af at pege på hende.
Hvor er de borgerligt-liberale stemmer i Danmark? Det er vildt, hvad der er sket siden Schlüter. Hvis man tager udlændinge, landområder og ældre ud af ligningen, så er der meget få borgerligt-liberale stemmer i Danmark.
Hvad savner jeg: EU-stoffet. I et år har alle sagt, at EU skal styrkes, bazookaen skal frem, og Tom Cruise-brillen er på. Men i valgkampen er EU’s dagsordener væk. Hele vores fremtid afhænger af et stærkt EU, og det gælder ikke kun forsvar.
Klima: Alle er så enige om, at det ikke er så vigtigt længere – undtagen kloden og dem, der skal betale regningen. Det er journalistisk opportunisme at lade så vigtigt et emne forsvinde, bare fordi partierne ikke synes, det er moderne. Jeg tror, at vi via sociale medier og aktivisme vil se, at klimaet får en stærkere stemme ved dette valg, end hvad der var lagt op til.
Erhvervspolitik: Det er mig en gåde, hvorfor erhvervspolitik fylder så lidt ud over det faktum selvfølgelig som nævnt, at det ikke flytter de afgørende vælgere. Lige nu kan hele verdens leverancer ende med ikke at nå frem, og Mærsk har opgivet Hormuzstrædet.
Big tech og AI. Big tech smadrer så meget for vores samliv som mennesker, for vores virksomheder og EU’s evne til at stå stærkt. Hvis man ser på, hvad AI har lovet deres investorer af afkast, betyder det, at allerede i denne valgperiode vil mange danskere miste deres job, og endnu flere skal omskoles. Hvor er debatten om efter- og videreuddannelsen?