Stemmeprocenten vil have en særlig betydning ved dette valg

I Danmark har vi gennem de seneste mange årtier generelt haft en høj stemmeprocent ved de nationale valg, i forhold til hvad vi har set i mange andre lande. Men denne gang vil en høj stemmeprocent være særlig vigtig.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I Danmark har stemmeprocenten ved samtlige folketingsvalg under den nuværende grundlov (23 stk. i alt) ligget på mellem 80,6 og 89,3 pct. Det er flot, i forhold til hvad man har set ved tilsvarende valg i mange andre lande.

Men ikke desto mindre vil det have en særlig betydning, hvis stemmeprocenten kommer til at ligge i den høje ende. Og gerne højere, end stemmeprocenten ved det forrige valg i 2022, som var på 82,8 pct. og den femte laveste siden 1953. Det skyldes den aktuelle internationale situation, hvor demokratiet er truet fra flere sider. Helt konkret vil en høj stemmeprocent ved valget sende et stærkt signal til Rusland og alverdens diktatorer om, at danskerne – og dermed europæerne – bakker fuldtonet op om den styreform, som har præget langt hovedparten af Europas lande siden 1990, og som diktatorerne frygter mest af alt: nemlig demokratiet.

En styreform, som man ikke kan tage for givet. Men som i Danmark har fungeret uafbrudt (undtagen i nogle få år under Besættelsen), siden kvinderne fik stemmeret i 1915. Og som i mange andre lande i verden – og i Europa – ikke går nær så langt tilbage i tiden. For det er jo ikke kun i Øst- og Centraleuropa, at demokratiet (i sidste omgang) først blev indført i 1990. I de sydeuropæiske lande Grækenland, Spanien og Portugal så de nuværende demokratier først dagens lys i midten af 1970’erne. Og i Ukraine er demokratiet kun noget, som – i denne omgang – for alvor har eksisteret uafbrudt siden 2014.

Ligeledes er der mange andre lande, som i verdenshistoriens løb har svinget mellem demokrati og diktatur. Tag bare de store sydamerikanske lande Argentina, Brasilien og Chile, hvor det nuværende demokrati først blev indført i hhv. 1983, 1985 og 1990. Eller Sydkorea, hvor det først – efter mange år med diktatur – slog igennem i 1997. For blot at nævne nogle få af mange mulige eksempler.

I kampen mellem demokrati og diktatur anno 2026 spiller det derfor i den aktuelle internationale situation en kæmpemæssig rolle, at befolkningen i de stater, som rent faktisk i dag allerede har et stærkt og rodfæstet demokrati – som f.eks. Danmark – i konkret handling viser, at de fortsat bakker op om det. Ved at gå hen og stemme ved det kommende valg.

Det ville være et særdeles flot og vigtigt signal at sende, hvis stemmeprocenten kom op over stemmeprocenten fra folketingsvalget i 2022, den laveste siden valget i 1990.

© Jyllands-Posten