Grundlovsdag markerer 110 år med rigtigt demokrati i Danmark |
Grundlovsdag markerer 110 år med rigtigt demokrati i Danmark
Da Danmark indførte kvindelig valgret til de nationale valg i 1915, fik vi for første gang et rigtigt demokrati – som et af verdens første lande.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der bliver særligt meget at fejre på grundlovsdag i år. Den 5. juni 2025 er det nemlig præcis 110 år siden, at der blev indført kvindelig valgret ved de nationale valg i Danmark.
Man kan definere demokrati på mange måder. Og såvel den første grundlov af 5. juni 1849 som parlamentarismens indførelse med Systemskiftet i 1901 var begge vigtige skridt i retning af demokrati i Danmark. Men først da kvinderne også fik stemmeret til de nationale valg i 1915, kan man tale om et rigtigt demokrati.
Og Danmark var – ud fra denne demokratidefinition – faktisk et af de første lande i verden til at indføre moderne, rigtigt demokrati.
Der er nogle gode historiske forklaringer på, at demokratiet blev indført i den rækkefølge, det gjorde, i forskellige lande i forhold til hinanden.
De første to lande, hvor kvinder fik stemmeret på nationalt plan, var således New Zealand og Australien i hhv. 1893 og 1902. Og det skyldtes i høj grad, at det var forholdsvis nye lande, hvor der ikke sad en gammel konservativ elite af godsejere eller andre samfundsgrupper med omfattende, nedarvede privilegier og blokerede for demokratiets indførelse og udvikling. I modsætning til i f.eks. Danmark, hvor dette var en af hovedårsagerne til, at det virkelige demokrati ikke blev indført endnu........