Når alle er syge, er ingen syge

Nye tal fra amerikanske universiteter viser, at vi skal tale om hypokondri igen.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Flere og flere studerende ved amerikanske universiteter får anerkendt et handicap. Og den anerkendelse bevirker, at de kan gå til eksamen på mere lempelige vilkår end studerende uden handicap.

Det fremgår af en artikel, der netop har været bragt i tidsskriftet The Atlantic. På Stanford er næsten 40 pct. af de studerende registreret som ”disabled”. På Amherst er det over 30 pct. Og på Harvard og Brown er procenten over 20. Flere institutioner advarer ifølge artiklen om, at den dag ikke er langt væk, hvor flertallet af de studerende vil modtage særlige hensyn og akademiske lempelser.

Men er det ikke godt, at man i vore dage tager hensyn til de handicappede? Jo, helt bestemt. Problemet er bare: at der i det hele taget eksisterer så mange handicappede, er noget nyt. Det sker udelukkende, fordi antallet af måder, man kan være handicappet på, stiger og stiger. Og fordi vejen til anerkendelse af handicap bliver lettere og lettere.

Som sociolog nikker man genkendende til det, der sker på de amerikanske universiteter.

Helt tilbage i 1951 skrev den berømte amerikanske sociolog Talcott Parsons om sygdomsrollen. Han bemærkede, at det i en vis forstand var en fordel at være syg (hvis tilstanden ikke var alvorlig). Fordelen opstod, fordi sygdom bevirker, at man bliver fritaget for sine normale pligter, og fordi man får en særlig ret til omsorg, støtte og lempelig behandling.

Men Parsons levede alligevel i en anden tid, end vi gør. For han fortsatte med at beskrive, hvordan sygdommens attraktivitet gjorde, at der også var brug for kraftige mekanismer til at forhindre, at folk meldte sig ind i kategorien ”syg” uden faktisk at være det.

Den mekanisme var i Parsons samtid relativt bryske læger af den gamle skole. Der både havde ret til at sige til mennesker, der følte sig syge, at de var raske. Og til at sige til mennesker, der følte sig raske, at de var syge.

Den politiske pointe drager Parsons ikke. Så det vil jeg gøre: Man må aldrig etablere et system, hvor der gives håndfaste belønninger for at........

© Jyllands-Posten