Hvis du er overrasket over FE's risikovurdering, er det, fordi du ikke følger med i noget overhovedet
De frie samfund er nødt til at blive mere seriøse om destabilisering – uden at forfalde til at blive autoritære. Og erkende, at vi er i hybrid krig.
Man ville virkelig oprigtigt ønske, at man blev overrasket, når man læste den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. For hvis man blev virkelig oprigtigt overrasket, kunne man bagefter med en vis værdighed sige, at disse oplysninger var så graverende, at de kaldte på øjeblikkelig handling. Desværre er verden ikke skabt med det formål for øje at beskytte politikeres værdighed.
Der står ikke noget i risikovurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som burde overraske den professionelle iagttager af den verden, Danmark er en del af. Intet. Rusland fører hybrid krig mod Vesten. Den islamiske verden, anført af Iran, fører hybrid krig mod Vesten. Kina fører hybrid krig mod Vesten. Og Lille Hjælper i Nordkorea står altid klar til at bistå de tre førstnævnte med råd og dåd.
Det, der mangler i Danmark, er ikke isoleret viden om de enkelte problemer. Den er der nok af. Selv i de åbne kilder. Det, der mangler i Danmark, er situationsbevidsthed - det, der indfinder sig imellem, at der indløber den ene foruroligende enkeltoplysning efter den anden. Og man lægger informationerne sammen og indser: ”Der er ild i huset.” ”Vores skib er ved at synke.” ”Dette her kan ende i en trafikulykke.”
De fleste kan sikkert fra deres barndom huske de såkaldte priktegninger. De gik ud på, at det opvakte barn skulle trække en streg fra prik nummer et til prik nummer to. Videre til prik nummer tre og så fremdeles. Stor var glæden, når man korrekt havde forbundet alle prikkerne og kunne se, at de forestillede et cirkustelt eller en giraf.
Det, vi lige nu har brug for i Danmark, er, at Folketinget og regeringen og alle ansvarlige borgere hurtigst muligt får trukket streger mellem alle prikkerne. Hvad forestiller det egentlig, når man forbinder den prik, der hedder russiske cyberangreb mod Danmark, med den prik, der hedder russiske skinangreb på dansk luftterritorium, med den prik, der hedder islamistiske terrortrusler mod Danmark, med den prik, der hedder antisemitisk chikane overalt i Vesten, med den prik, der hedder islamistisk intimidering af lærere, med den prik, der hedder iransk og kinesisk militarisering af civile sejlruter? Det forestiller selvfølgelig, at hybridkrigen mellem ”Kvadrillen” og Vesten er i fuld gang.
Ruslands – trods alt – indtil videre fejlslagne krig imod Ukraine viser noget vigtigt, vi nær havde glemt i Vesten: Vi må aldrig nogensinde være eftergivende over for trusler. Det eneste, de fire medlemmer af Kvadrillen kan forstå,........
© Jyllands-Posten
visit website