Europas svaghed er både materiel, økonomisk og moralsk
Europas svaghed er både materiel, økonomisk og moralsk
Vi skal have løst en tredobbelt krise, og første skridt er, at vi kommer ud af vores åndelige krise.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Polen har aktiveret NATO’s artikel 4. I den står der, at »parterne vil konsultere hinanden, når en af dem mener, at en parts territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet«.
Årsagen til dette forholdsvis drastiske skridt er, at polske og NATO-styrker natten mellem tirsdag og onsdag nedskød 19 russiske droner, der befandt sig i det polske luftterritorium.
Rusland har gennem længere tid ligget i åben hybridkrig imod de vestlige lande. Et godt eksempel er jammingen af GPS-signaler over den sydøstlige Østersø. Ved hjælp af en kraftig sender, der formentlig er placeret i nærheden af Kaliningrad.
At sende dronerne ind over Polen kan man betragte som en optrapning af den hybride krig. Uden, at man tager det allersidste skridt. Der, hvor man fra russisk side prøver at ramme et mål i Polen og dermed foretage et egentligt angreb.
Det mest sandsynlige formål med det russiske angreb er at prøve Polens og NATO’s beredskab af. Er det højt nok til at opfange, at angrebet i det hele taget finder sted? Og hvis ja: Er det også højt nok til at reagere med nedskydning af dronerne?
Den gode nyhed er, at dronerne blev fanget i de vestlige varslingssystemer og skudt ned. Den dårlige nyhed er, at det skete med F-35-fly. Det svarer til at bruge en Ferrari til at pågribe en knallertbølle, der har tunet sin Puch Maxi. Altså en ekstremt kostbar metode til at opnå et resultat, der er forholdsvis banalt. Hvis NATO-landene virkelig var bevæbnet hensigtsmæssigt, skulle opgaven løses med et mindre avanceret - og dermed billigere - våben, der befandt sig på landjorden. For eksempel det tyske Gepard-system, der grundlæggende består af to radarstyrede 35 mm maskinkanoner.
Hvorfor gør Rusland noget så........
