Det lærte jeg ved at rydde op i mine bøger: Storslåede teorier er næsten aldrig noget værd
Jeg har virkelig svært ved at se, at der er nogen store og i Danmark eller Europa bredt anerkendte samfundsforskere, der er bare i nærheden af at have fat i, hvad der foregår i verden i vore dage. Det er trist at erkende.
For ganske nylig opstillede jeg alle mine fagbøger i alfabetisk orden. Det skete i forbindelse med en dobbeltflytning – to adresser skulle slås sammen til en – og efter en forholdsvis kraftig sanering af min bogbestand.
Jeg synes ikke, det var så svært at kassere de bøger, der ikke skulle med til mit nye hjem. Det drejede sig først og fremmest om bøger, jeg af denne eller hin årsag havde fået tilsendt uden at have bedt om dem. Og som jeg med sikkerhed vidste, jeg aldrig ville ofre tid på at læse.
Til gengæld beholdt jeg en del bøger, som jeg på et eller andet tidspunkt havde læst. Selvom jeg er temmelig sikker på, at jeg ikke kommer til at læse dem igen.
Noget af årsagen var nok, at når jeg nu havde gjort mig den umage at læse for eksempel hele ”Kapitalen” af Karl Marx fra ende til anden, så ville jeg gerne beholde bøgerne som en slags monumenter over fortidens anstrengelser.
Men når jeg rigtig tænker efter, så tror jeg nok, at jeg – i første omgang ubevidst – havde lyst til at lave en slags mindesmærke over, hvad jeg engang troede var vigtigt, og hvad jeg efterhånden har indset faktisk er vigtigt.
Da jeg var ung, læste jeg ret bevidstløst en masse teori, som stod på diverse pensumlister, og som blev anset for at være vigtig af autoriteterne på Sociologisk Institut. Det meste var noget venstreorienteret bras, jeg for længst har skilt mig af med. For eksempel et meningsløst og usammenhængende værk af de to tyskere Oskar Negt og Alexander Kluge, som jeg ikke tror, at ret mange reelt havde læst.
Det, jeg har beholdt fra dengang, er først og fremmest en stribe bøger af Jürgen Habermas. Fordi jeg tror, at noget af det faktisk giver mening og har en form for blivende værdi.
Og så beholdt jeg selvfølgelig mit eksemplar af Thomas Højrups – efter min mening – klassiske værk ”Det glemte folk”. Det er nemlig en af forudsætningerne for, at det engang for mange år siden lykkedes........
© Jyllands-Posten
visit website