Derfor er Weimar-lammelsen farlig |
Derfor er Weimar-lammelsen farlig
Det er ikke kun fløjpartiernes skyld, at parlamenter bliver handlingslammede. Midterpartierne har også et ansvar.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi ved alle, hvad der gik galt med Weimar-republikken: Den endte med at gøre Adolf Hitler til rigskansler. Hvorefter Hitler gjorde en ende på republikken.
Det er svært at sætte Hitler i parentes, fordi hans forbrydelser imod menneskeheden – selv i et meget langt historisk perspektiv – er enestående. Men lad os alligevel gøre forsøget. Nu sætter vi en parentes om personen Hitler og fokuserer på den parlamentariske situation i Weimar-republikkens sidste år.
Rigsdagen bestod af langt flere partier end kommunister, socialdemokrater og nazister. Men det var disse tre partier, der havde bestemmende indflydelse på det mest afgørende spørgsmål i ethvert parlament: Kan der skabes et beslutningsdygtigt flertal? Eller vil parlamentet – i mangel på et beslutningsdygtigt flertal – blive nødt til at springe fra tue til tue i stedet for at bevæge sig fremad med fart og retning. Blive nødt til at tumle videre med beslutninger, der er meget små eller meget teknokratiske (eller begge dele)?
Kommunistpartiet havde fra sine ejere i Moskva fået besked på, at Socialdemokratiet var hovedfjenden, og at der ikke måtte samarbejdes.........