De værste fejl er de uoprettelige. Derfor kræver det særlig opmærksomhed ikke at begå dem.

Hvad bliver de vigtigste temaer ved valget til Europa-Parlamentet den 9. juni næste år?

Svaret på det spørgsmål kan man nærme sig på mange måder. Hvad synes jeg selv, er det vigtigste? Hvad gætter jeg på, de fleste vil opfatte som det vigtigste?

Det kan være fint og godt alt sammen. Men jeg vil foreslå, at vi ser på de problemstillinger, der er mest transformative.

Og hvad er så ”transformativ”?

At et problem er transformativt betyder, at det – hvis uløst eller dårligt løst – kan forandre selve de grundprincipper, Europa fungerer efter.

Det er svært at svare på, om det er forholdet til Rusland eller håndteringen af migrationen til Europa, der har det største transformative potentiale. Men kandidaten til titlen som vinder er en af disse to valgmuligheder.

Den russiske imperialisme er tilbage. Det har den været siden midten af 00’erne. Men lidt på samme måde, som det i første omgang kun er nogle få, særligt udvalgte, der kan se, at Voldemort er tilbage, så var det for omkring femten år siden kun en håndfuld lande – først og fremmest Polen og nogle tidligere sovjetrepublikker – der kunne se, at Rusland var tilbage i sin klassiske rolle som stormagt, der terroriserer resten af Europa.

Rusland har ført hybrid krig imod Europa i omkring femten år. Det er en form for krigsførelse, der blandt andet består i cyberangreb, indblanding i valg, disinformation og attentater. Rusland har også ført varm krig imod blandt andet Georgien og Ukraine.

Ruslands politiske mål er at destabilisere Europa. Det mål forfølger man ved at forsøge at øge den europæiske splittelse så meget, det kan lade sig........

© Jyllands-Posten