Den fjerde erkendelse: Vores institutioner er ikke stærke nok til at civilisere alle |
Den fjerde erkendelse: Vores institutioner er ikke stærke nok til at civilisere alle
Drop troen på, at uddannelsessteder automatisk kan forme alle indvandrere. Det kan de ikke. De kan sagtens være svagere end deres elever. Og det er noget, vi er nødt til at tale alvorligt om.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det går stærkt med erkendelserne for tiden. I april 2024 sagde socialdemokraten Frederik Vad fra Folketingets talerstol, at vi må tale om en tredje erkendelse: Der findes mennesker, som på papiret fremstår som velfungerende indvandrere eller efterkommere, men som i praksis arbejder mod danske værdier og samfundets interesser.
I dag vil jeg foreslå en fjerde erkendelse: Tidligere troede vi, at velfærdsstatens institutioner – skoler, gymnasier og andre – havde en stærk, positiv indflydelse på integrationen af indvandrere fra MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan, Tyrkiet). Et længere ophold i disse institutioner blev set som nøglen til integration.
I dag ser vi, at institutionerne i nogle tilfælde formes af kulturelle normer fra visse MENAPT-miljøer, hvilket udfordrer deres evne til at opretholde grundlæggende oplysnings- og dannelsesværdier som tolerance, lighed og meritokrati.
Et tydeligt eksempel på dette er situationen på Munkevængets Skole i Kolding. Her har medierne og Arbejdstilsynet dokumenteret en række episoder med vold og trusler, primært fra en gruppe elever med MENAPT-baggrund.
Over et halvt år blev der........