Ofte får jeg lyst til at græde ved tanken om offentlig transport. Men jeg hænger på den resten af mit liv
Jeg har ingen bil. Ikke engang et kørekort. Men kollektiv trafik – eller manglen på den, alt bøvlet – kan bringe mig derhen, hvor jeg er klar til at overgive mig.
Jeg er én af de få voksne mænd, der hverken har bil eller kørekort. Ja, faktisk ejer jeg slet intet transportmiddel. Heller ikke en cykel.
Det betyder, at mit luksuslegeme altid skal transporteres på gåben, i taxa eller offentlig transport. Og selvom jeg sparer en del ved ikke at eje en bil, virker det alligevel ret åndssvagt at bruge penge på f.eks. at tage en taxa fra Aarhus til Skagen. For slet ikke at tale om, hvor åndssvagt det ville være at gå derop.
Derfor ender jeg ofte i offentlig transport. Og her til sommer skulle jeg faktisk til Skagen. Med offentlig transport.
I sommerperioden er der med offentlig transport altid gensyn med den stolte sommertradition, der hedder sporarbejde. En tradition, der med usvigelig sikkerhed altid rammer de ruter, jeg skal med. Den medfører, at turen........
© Jyllands-Posten
visit website