DEN VANVITTIGE SAG fra Borup Skole er efterhånden på alle måder en illustration af elendig ledelse. Men også af enorm hensynsløshed.

De ansvarlige vil sikkert hævde, at de netop er fulde af hensyn. Problemet er, at de er så ivrige for at være hensynsfulde, at de ender med at blive det modsatte.

LIGE NU SVIRRER det nemlig i luften med rygter om, hvad det er for nogle børn, der har begået overgreb på andre børn. Den sygemeldte konservative Rasmus Jarlov mener, at det nok er 'mellemøstlige indvandrerbørn, fordi statistikken sandsynliggør det'. Nu er vi ikke helt sikre på, om der overhovedet bliver ført statistik over mindreåriges seksualovergreb. Men selvom der så gør, burde man som ansvarlig politiker bare tage og klappe i, hvis ikke man har andet at bygge sin anklage på.

DANSK FOLKEPARTIS medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, tager den lige et skridt videre. Han deler frejdigt et anonymt opslag på det sociale medie X - fra en eller anden, der kender nogen, som mener at have hørt noget om, at 'det er indvandrere'. Det er fuldkommen gak. Lige så gakket er det, at TV 2 åbenbart kender gerningsmændenes identitet, men bare ikke vil sige det. Grundet hensyn.

- Vi undlader de detaljer, fordi der er tale om mindreårige børn, som vi har et særligt hensyn at tage til, siger Christina Agger, der er journalistisk chef på TV 2.

PÅ DEN MÅDE bliver mistanken jo kastet på alle. Så nu kan alle skolens indvandrerbørn og deres forældre få lov at gå rundt med bøjet nakke, under mistanke om grove overgreb. Hvor hensynsfuldt er det lige?

LAD OS SLÅ FAST: Vi ved ikke, hvad det er for en gruppe børn, der har begået overgreb. Og vi ved i øvrigt heller ikke præcis, hvad de har gjort. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) syntes af en eller anden grund, at lige akkurat han skulle skrive på X, at der er begået 'overgreb og voldtægter', men heller ikke dét ved vi faktisk med sikkerhed.

VI TROEDE, at vi i Danmark for længst var kommet over den fase, hvor vi ikke turde tale om etnicitet. Vi gik ud fra, at alle vidste, at den slags oplysninger altid ender med at komme for en dag, og at man ved at prøve at holde dem hemmelige bare bidrager til mistænkeliggørelse og myter. Præcis som vi lige nu ser det på de sociale medier, hvor både politikere og anonyme giver den gas.

Køge Kommune og skoleledelsen har ikke gjort ret meget rigtigt i denne sag. Borgmester Marie Stærke (S) burde rette lidt op på det flossede renommé ved at fortælle os, hvad der er sket.

QOSHE - Spyt ud, Marie - Uffe Gardel
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Spyt ud, Marie

16 12
15.02.2024

DEN VANVITTIGE SAG fra Borup Skole er efterhånden på alle måder en illustration af elendig ledelse. Men også af enorm hensynsløshed.

De ansvarlige vil sikkert hævde, at de netop er fulde af hensyn. Problemet er, at de er så ivrige for at være hensynsfulde, at de ender med at blive det modsatte.

LIGE NU SVIRRER det nemlig i luften med rygter om, hvad det er for nogle børn, der har begået overgreb på andre børn. Den sygemeldte konservative Rasmus Jarlov mener, at det nok er 'mellemøstlige indvandrerbørn, fordi statistikken sandsynliggør det'. Nu er vi ikke helt sikre på, om der overhovedet bliver ført........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play