ALLE HAR VIST fået med, hvordan Ekstra Bladet ser på monarkiet, så det vil vi ikke bruge så mange ord på her.

Lad os i stedet se lidt på monarkisterne. For hvad er det dog, der greb landet, da dronningen fortalte, at hun ville gå af? En monarkistisk feber af en art, en slags national kuller. Hvad der dog ikke er blevet udtalt af hyldesterklæringer af kendte og ukendte mennesker. Alle har skullet fortælle deres egen historie om, hvordan de engang har vekslet to ord med dronning Margrethe eller kronprins Frederik.

Politikerne lod sig selvfølgelig rive med. Mette Frederiksen fik sit parti til at sige ja til dannebrogordener og forklarede, at dronningen har været 'et nationalt samlingspunkt'.

POLITIKERNE SKULLE HELLERE overveje, hvad den monarkistiske tilbedelse dækker over. Læg mærke til, at monarkisternes tungeste argument er, at uden monarkiet skulle vi som præsident have - en politiker!

Man siger, at folk i dag længes efter ledere, som er 'autentiske', altså ledere, som er, hvad de giver sig ud for. Men man får det ikke.

I dronning Margrethes regeringstid er politik blevet stadig mere uægte. En statsminister, der spiser makrelguf og viser det på Facebook, så man kan se, hvor folkelig hun er. En ordfører, der tager et billede af sig selv med sur mine og panderynker og lægger det op med en kommentar om, at han er bekymret over et eller andet. Spin, facade og forstillelse er blevet det almindelige i politik.

DET ER EGENTLIG ikke så underligt, at folk har lyst til at hylde en leder, der aldrig har taget billeder af sine makrelmadder.

Det er så et paradoks, at monarkiet i sig selv er helt igennem falsk - et skuespil, hvor aktører i operetteuniformer genopfører scener fra 1800-tallet og lader, som om kongen er regent. Det er han heldigvis ikke.

I SIDSTE ENDE er det jo politikerne, som er de ægte. De regerer, vi har selv valgt dem til det, og vi skifter dem ud, når vi vil. Med dem er det alvor. Monarkiet er kun for sjov.

Vi har altid haft en mistanke om, at Frederik har gennemskuet dette. At hans tilbøjelighed til at tale sort simpelthen skyldes flovhed over hele setuppet med kongehus og krybende undersåtter. Vi føler os bestyrket i mistanken efter søndagens statsråd. På den offentliggjorte videostump ser man Frederik sætte sig for bordenden, hvorefter dronningen stående siger: 'Gud bevare kongen!'. For hvad er Frederiks reaktion?

En lille forlegen latter.

QOSHE - Kongens latter - Uffe Gardel
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Kongens latter

23 0
15.01.2024

ALLE HAR VIST fået med, hvordan Ekstra Bladet ser på monarkiet, så det vil vi ikke bruge så mange ord på her.

Lad os i stedet se lidt på monarkisterne. For hvad er det dog, der greb landet, da dronningen fortalte, at hun ville gå af? En monarkistisk feber af en art, en slags national kuller. Hvad der dog ikke er blevet udtalt af hyldesterklæringer af kendte og ukendte mennesker. Alle har skullet fortælle deres egen historie om, hvordan de engang har vekslet to ord med dronning Margrethe eller kronprins Frederik.

Politikerne lod sig selvfølgelig rive med. Mette Frederiksen fik sit parti til at........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play