Det sker, at man læser en sætning, der får én til at standse op og tænke over meningen med det hele.
Sådan et forklaret øjeblik af sandhed indtraf for mig, da Berlingskes kniv- og gaffel-medarbejder Søren Frank forleden med store bogstaver spurgte:
'Kontroversiel Michelin-dokumentar rejser et dirrende spørgsmål: Er vi klar til et København uden fine dining? En ny generation vil ikke finde sig i den hårde tone – men det er naivt at tro, at wokebølgen i køkkenet ikke får en konsekvens.'
Jamen, jeg svarer dirrende, at jeg er helt klar. Fordi:
Den kontroversielle dokumentar er TV 2’s afdækning af, hvordan det er at være ansat på landets luksusrestauranter: Det er noget med tæsk, ydmygelser, 70 timers arbejdsuger og ingen løn, hvis man bare er praktikant, og det er en stor del af personalet.
Berlingskes pointe var, at luksusrestauranterne ikke kan løbe rundt, hvis de skal til at behandle deres ansatte ordentligt.
Forholdene i toppen af den danske restaurationsbranche er så ekstreme, at den store britiske erhvervsavis Financial Times sidste år skrev om det: 'Fine dining faces its dark truths in Copenhagen', kaldte avisen sin artikel. Den fortalte om lange arbejdsuger, ansatte, der blev sparket, og en kok, der ikke fik lov at tage på skadestuen efter en skoldningsulykke. Og om en branche, hvor folk, der siger fra, bliver sortlistet overalt.
Financial Times var forarget. Søren Frank, derimod, han er forarget over, at Financial Times overhovedet skriver om de københavnske restauranter; for det er nok mindst lige så slemt i London, mener han.
Jeg kan så fortælle Frank, at man i Storbritannien har en lovbestemt mindsteløn, så det massive misbrug af gratis arbejdskraft ville formentlig slet ikke være lovlig.
Vi skal også lige have med, at 'fine dining' ikke bare er noget med at fejre bryllupsdag et pænt sted. 'Fine dining' der taler vi 12.000-14.000 kroner for en aften for to. 'Fine dining' er kun for virkelig, virkelig velhavende mennesker.
Ja, og så for Søren Frank, naturligvis, men han betaler ikke selv; det gør Berlingske, hvis læsere er glade for artikler som 'Vi drak for en million, men så var vi også otte mand om det.'
Ved den lejlighed var giveren dog anonym. Hvilket jo så betyder, at Berlingske lod sin journalist modtage en gave til en værdi af 125.000 kroner uden at vide, hvem giveren var. Politiske partier skal som bekendt deklarere gaver på over 20.000 kroner, men Berlingskes gaveregler er mere rummelige.
Nå, lad det ligge, og lad det ligge, at Berlingske finder det 'woke', at landets rigeste skal betale, hvad det koster at servere dem luksusmad, i stedet for at lade lavt- eller ulønnede køkkenslaver dække halvdelen af regningen.
Lad os i stedet vende os mod den virkelige skurk i denne historie: Det er den danske fagbevægelse.
Hvis fagbevægelsen havde gjort sit arbejde, var den for længe siden skredet ind. Den havde hvervet medlemmer blandt branchens ansatte, også de mange udlændinge. Den havde indgået overenskomster. Og den havde presset Arbejdstilsynet til at føre mere kontrol.
Det har fagbevægelsen ikke magtet. Eller også har den været lige så bedøvende ligeglad som Berlingske. I stedet har den kæmpet imod lovbestemt mindsteløn, fordi det ville 'smadre den danske model'.
Men den danske model fungerer ikke, og resultatet er en skandale.
De rige mad-snobber
6
26
16.09.2023
Det sker, at man læser en sætning, der får én til at standse op og tænke over meningen med det hele.
Sådan et forklaret øjeblik af sandhed indtraf for mig, da Berlingskes kniv- og gaffel-medarbejder Søren Frank forleden med store bogstaver spurgte:
'Kontroversiel Michelin-dokumentar rejser et dirrende spørgsmål: Er vi klar til et København uden fine dining? En ny generation vil ikke finde sig i den hårde tone – men det er naivt at tro, at wokebølgen i køkkenet ikke får en konsekvens.'
Jamen, jeg svarer dirrende, at jeg er helt klar. Fordi:
Den kontroversielle dokumentar er TV 2’s afdækning af, hvordan det er at være ansat på landets luksusrestauranter: Det er noget med tæsk, ydmygelser, 70 timers arbejdsuger og ingen løn, hvis man bare er praktikant, og det er en stor del af........
© Ekstra Bladet
visit website