Alt var gjort klart til at lukke ned for titel-gate ovenpå Margrethes rematerialisering af Joachims børn.

Dronningen havde dygtigt lagt denne uge til rette. De fleste landminer og sprænghoveder, der truede med løbende at detonere ovenpå hendes degradering af prins Joachims store og små prinser og prinsesser til noget så ordinært som grever og grevinde, skulle nu afmonteres.

Kongehusets næststørste krise syntes tæt på sin afslutning, idet ingen hidtil har kunnet matche afdøde prins Henriks vidunderligt vanvittige krav på en kongekrone gennem adskillige årtier. Men tilbage til Margrethes lille mesterstykke.

En royal knibtangsmanøvre på tværs af medier og kontinenter. En filmpremiere formidlet flittigt af danske medier og et uendeligt langt interview med modelgreven i et australsk medie, nænsomt boomeranget retur i danske medier.

Boomerangen ramte. Nikolai sendte forsonende signaler fra den anden side af jordkloden. Og herhjemme nåede de målgruppen via det australske medie 9Honey, som kælent skriver om både penge, køkkener, kæledyr og kongelige. De kunne forleden offentliggøre et interview med den danske modelgreve. 9Honey interesserer sig - stærkt inspireret af deres helt egen hjemmeavlede australske prinsesse Mary - fortrinsvis for britiske og danske royale. Men mediet er ikke i nærheden af at være lige så gakket som stort set resten af sladderpressen Down-under. Og dermed undgik Nikolai at blive udnævnt til pave eller den næste Crocodile Dundee, selv om der var tendenser i retning af det sidste.

Nikolai rækker ikke alene forsonende ud til farmor. Han fortæller også om forholdet til faster Mary, som har hjulpet med rejsetips. Med en refleksion, som næsten når Frederik-niveau på sort-tale-skalaen, får han også rakt ud til kronprinsen på et spørgsmål om den frihed, dronningen angiveligt har skænket ham: ”Hmmm, Jeg tror jeg vil være mere fri i fremtiden. Men jeg har nu aldrig følt mig begrænset.” Som hevet ud af Frederiks mund.

Herhjemme skulle det hele fuldendes med, at bror Felix var inviteret i biffen af farmor. Grev Felix og dronning Margrethe skulle til premieren på Netflix-filmen ”Ehrengard: Forførelsens Kunst“, der blev vist for et eksklusivt publikum onsdag i Moltkes Palæ i København. Det var ingen tilfældighed, at Margrethe var på gæstelisten. Hun står for scenografi og kostumer. Alligevel må hovedattraktionen for kongehuset være Felix Monpezat. Den selvsamme greve, som Margrethe kastede direkte ned blandt de dødelige. Men ak. I sidste øjeblik meldte Felix afbud. På grund af sygdom undgik han den sikkert ulidelige opmærksomhed, han ville have tiltrukket på den røde løber.

Når sagen er prekær, er det ikke mindst fordi, der også blandt royalister er en gruppe særligt følelsesdrevne tilhængere, som minder lidt om svingvælgere. De skifter meget let standpunkt og deres kærlighed til kongehuset kan pludseligt slå om, hvis monarken foretager sig noget, der udfordrer deres sentimentale tilbøjeligheder. Et rigtigt godt eksempel er netop degraderingen af Joachims børn, som fik mange svingroyalister til ligefrem at kritisere Margrethe på sociale medier.

De vil nu klynge sig til Nikolais strå, så de endelig kan retablere deres følelsespornografiske hengivenhed til de alle royale.

Men familieidyllen har næppe indfundet sig. Joachim er i landflygtighed. Felix blev syg. Og Nikolais lille håndsrækning til farmor var langt fra hjertelig. Ingen ser rigtigt hinanden. Men de fleste svingroyalisterne har endeligt fået anledning til at vende hjem. Gud bevare Billedbladet!

QOSHE - Svingroyalisme - Kim Bach
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Svingroyalisme

5 3
11.09.2023

Alt var gjort klart til at lukke ned for titel-gate ovenpå Margrethes rematerialisering af Joachims børn.

Dronningen havde dygtigt lagt denne uge til rette. De fleste landminer og sprænghoveder, der truede med løbende at detonere ovenpå hendes degradering af prins Joachims store og små prinser og prinsesser til noget så ordinært som grever og grevinde, skulle nu afmonteres.

Kongehusets næststørste krise syntes tæt på sin afslutning, idet ingen hidtil har kunnet matche afdøde prins Henriks vidunderligt vanvittige krav på en kongekrone gennem adskillige årtier. Men tilbage til Margrethes lille mesterstykke.

En royal knibtangsmanøvre på tværs af medier og kontinenter. En filmpremiere formidlet flittigt af danske medier og et uendeligt langt interview med modelgreven i et australsk medie, nænsomt boomeranget retur i danske medier.

Boomerangen ramte.........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play