Der er et klip fra minkskandalen tilbage i 2020, som jeg ikke kan lade være med at tænke på. Det er en grådkvalt minkavler, der bliver interviewet af et vilkårligt medie midt i hans tomme lade. Men det er ikke hans indkomst eller arven til ungerne, han græder for; det er hans stakkels, elskede dyr.
Altså selvsamme dyr, som han lever af at torturere og slå ihjel. Der lever under så kummerlige forhold, at det ikke bør beskrives i et respektabelt dagblad, og udelukkende for at producere fuldkomment unødvendige luksusvarer til rige mennesker. Det er altså en løgn, selvfølgelig. En løgn, der blev gentaget igen og igen under hele misæren. At minkavlerne skulle give en fuck for deres stakkels, lidende avlsdyr.
Og det er en lignende løgn, som 95% af det danske landbrug hviler på i den nuværende (og evige) debat om klimareguleringer og det løse. Løgnen om det danske landbrug som en samling af hårdtarbejdende, gæve bondemænd, der hver dag går ud i marken for at dufte til de vajende korn og mærke solen slå ned på deres nakke. Der klapper grisen i folden (den hedder Rigmor) på vej ud for at malke køerne. Vi ved godt allesammen, at det er en løgn. Men landmændenes lobbyorganisationer og hjemstavnspartier lyver så ofte og så indædt, at man efterhånden begynder at tvivle på virkeligheden.
Vi ved, at det danske landbrug er en katastrofe. Det er en katastrofe for klimaet, for miljøet, for økonomien, for vores fødevarevaner og for rigtigt landbrug, for den sags skyld. Det sviner fuldkommen utilgiveligt, dræber alt omkring sig, koster en bondegård at holde i live og producerer elendige produkter baseret på giftstoffer og penicillin, der smadrer vores børns helbred. Det er ejet af en mikroskopisk samling storbønder, der aldrig har pløjet så meget som en altankasse, og hvis indkomst udelukkende hviler på de milliarder, staten hælder i at holde dem ovenvande hvert eneste år.
Og alligevel skal vi tro på løgnen. Det danske landbrug ER faktisk meget, meget grønt (det er det ikke). Det producerer fødevarer i høj kvalitet (måske sammenlignet med Kina). Det er umuligt at gøre bæredygtigt (det er ikke bare muligt, det er langt billigere i længden). Det er vores kulturarv (måske hvis de var rigtige landmænd og ikke hyperkonventionelle storbønder). Det gør ingen forskel om vi spreder gylle eller ej (det gør f.eks forskellen på om vi har liv i Øresund om 5 år).
Og hvis vi ikke var så konstant omgivet af den pureste løgn, ville løsningen sådan set være umådeligt lige til. Vi kan sagtens beholde landbrugsstøtten – faktisk bør den måske være endnu større. Det er et faktum, at det ikke er økonomisk bæredygtigt at producere mad i store mængder i et lille og rigt land som Danmark, og helt okay, hvis det store ansvar til dels er båret af staten. Det er trods alt et ret grundlæggende behov, som en stat til dels eksisterer for at opfylde.
Landbrugsstøtten skal bare gå til bæredygtigt landbrug, punktum. Så har vi ikke problemet med, at bæredygtige varer er for dyre, og de konventionelle bønder må lægge om eller lukke ned. Men det er jo ikke dét, det handler om. Siden løsningen er så let, må der ligge noget andet bag. Og vi ved godt alle sammen, hvad det er.
Den simpleste, reneste modvilje. Modvilje mod udvikling, mod fremtiden og mod at skulle gøre sig umage for noget som helst. Det er dén, der definerer det danske landbrug og dens lobbyister. De vil hellere kvæle havene, brænde skovene og lægge millioner i at sprede direkte misinformation gennem Landbrug og Fødevarer end at løfte en finger for at tage et fælles ansvar. I sidste ende er de landets absolut største snyltere. Og dem har vi ikke plads til i en moderne økonomi.
Landmænd, løgn og latin
6
0
24.09.2023
Der er et klip fra minkskandalen tilbage i 2020, som jeg ikke kan lade være med at tænke på. Det er en grådkvalt minkavler, der bliver interviewet af et vilkårligt medie midt i hans tomme lade. Men det er ikke hans indkomst eller arven til ungerne, han græder for; det er hans stakkels, elskede dyr.
Altså selvsamme dyr, som han lever af at torturere og slå ihjel. Der lever under så kummerlige forhold, at det ikke bør beskrives i et respektabelt dagblad, og udelukkende for at producere fuldkomment unødvendige luksusvarer til rige mennesker. Det er altså en løgn, selvfølgelig. En løgn, der blev gentaget igen og igen under hele misæren. At minkavlerne skulle give en fuck for deres stakkels, lidende avlsdyr.
Og det er en lignende løgn, som 95% af det danske landbrug hviler på i den nuværende (og evige) debat om klimareguleringer og det løse. Løgnen om det danske landbrug som en samling af hårdtarbejdende,........
© Ekstra Bladet
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Andrew Mitrovica
Rami G Khouri
Srecko Horvat
Marwan Bishara
