VI VAR mange, der blev nedslåede, da Pernille Vermund for et par uger siden opdagede, at hun alligevel er levebrødspolitiker. For at fortsætte karrieren meldte hun sig ud af Nye Borgerlige og ind i Liberal Alliance, hvor hun mener det modsatte af, hvad hun hidtil har ment.

Vermund har selv påpeget, at man har lov til at blive klogere, og det har man jo. Den anden vej kunne det da også vanskeligt gå, men de nye holdninger kom godt nok pludseligt, og de faldt sjovt nok sammen med, at Nye Borgerlige var i en tilstand, som ville få partiet sendt ud af Folketinget ved næste valg.

Derfor meddelte hun også, at det parti, hun selv har skabt, lukker og slukker, og her var det, at vi var nogle, der blev kede af det.

NYE BORGERLIGE har i de sidste år været en fest at følge, hvis man er til absurd humor. Parti og folketingsgruppe har været som en sæk lopper på speed. Nogle medlemmer er gået i vrede, andre ekskluderet, og undervejs har der også været slagsmål og mudderkastning i rå mængder.

Forrygende underholdning har det været, så det var et hårdt slag, da Nye Borgerlige afgik ved døden.

Og derfor er glæden så meget større, efter at Nye Borgerliges hovedbestyrelse i går meddelte, at partiet er genopvakt fra de døde. Det største comeback siden Lazarus.

DER ER I sandhed noget at glæde sig til. Se bare, hvem der – muligvis – kommer til at tegne det nye Nye Borgerlige:

Martin Henriksen vil være formand. Han er manden, der har den uofficielle rekord for at have stillet det dummeste spørgsmål i Folketinget. Den satte han, da han – mens han stadig var medlem af Dansk Folkeparti – spurgte daværende justitsminister Karen Hækkerup (S):

‘Vil ministeren - på linje med spørgeren - kræve en undskyldning fra Dansk Folkehjælp i forlængelse af arrangementet på Lalandia, hvor der juleaften blev danset mavedans, på trods af at der både var etnisk danske gæster såvel som gæster af anden etnisk oprindelse?’

Rekorden er 12 år gammel, men sidst vi kiggede efter, stod den stadig. Ganske som Karen Hækkerup nok også har rekorden for det korteste svar. Det lød:

‘Nej.’

Sådan noget kan man bare ikke finde på, vel?

MARTIN HENRIKSEN kan dog få udfordrere til posten som formand. For eksempel Lars Boje Mathiesen, der selv nåede at være formand i godt en måned.

Han blev ekskluderet. Blandt andet fordi han krævede en formue af partiet.

Manden, der vil afskaffe bistandshjælp, fordi folk skal lære at klare sig uden, kunne ikke nøjes med lønnen som folketingsmedlem. Han forlangte en ministerløn, for at ‘familien kunne få tingene til at hænge sammen.’

Der er også Henriette Ergemann, som nåede at være næstformand et par uger. Hun begynder spontant at bløde, hvis hun er sammen med mennesker, der er vaccinerede mod covid. Hun mener, at ministre fik indsprøjtninger med saltvand, fordi de ved, at vaccinen er farlig. Og så fremdeles.

Og Nis Otto Kristensen, som er formand for Nye Borgerlige i København, og som også vil være formand for partiet. Han er blandt andet kendt for om en partifælle at udtale:

‘Jeg slår tænderne ud på det dumme svin,' og han vil trampe ham i ansigtet, ‘så kæben sidder helt omme i nakken på ham.’

IKKE SANDT? Det her bliver underholdende. Spørgsmålet er kun, hvad der kommer først:

Et ledende medlem går i vrede, fordi de andre er dumme. Og voldelige. Eller et ledende medlem ekskluderes, fordi vedkommende er dum. Og voldelig.

Er der nogen, der henter popcorn?

QOSHE - Syge Borgerlige - Hans Bjerregaard
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Syge Borgerlige

5 1
29.01.2024

VI VAR mange, der blev nedslåede, da Pernille Vermund for et par uger siden opdagede, at hun alligevel er levebrødspolitiker. For at fortsætte karrieren meldte hun sig ud af Nye Borgerlige og ind i Liberal Alliance, hvor hun mener det modsatte af, hvad hun hidtil har ment.

Vermund har selv påpeget, at man har lov til at blive klogere, og det har man jo. Den anden vej kunne det da også vanskeligt gå, men de nye holdninger kom godt nok pludseligt, og de faldt sjovt nok sammen med, at Nye Borgerlige var i en tilstand, som ville få partiet sendt ud af Folketinget ved næste valg.

Derfor meddelte hun også, at det parti, hun selv har skabt, lukker og slukker, og her var det, at vi var nogle, der blev kede af det.

NYE BORGERLIGE har i de sidste år været en fest at følge, hvis man er til absurd humor. Parti og folketingsgruppe har været som en sæk lopper på speed.........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play