Trump styrer overskrifterne - ikke krigen |
Mandag blev Donald Trump ramt dér, hvor det gør allermest ondt på en præsident med midtvejsvalg i sigtekornet: på benzintavlen og på børsen.
OLIEPRISEN skød i vejret. Aktierne blødte. Markederne lugtede energikrise, inflation og høje renter. Og få timer senere kom Trump så med den beroligende besked, at USA stort set er færdige med krigen i Iran.
Det lyder flot. Det lyder også som ønsketænkning.
For virkeligheden fortæller en lidt anden historie. Iran har fået en ny leder, Mojtaba Khamenei, som står for en hård linje. Regimet taler ikke som et styre på vej mod fred. Khameneis rådgiver har tirsdag udtalt, at der ikke er plads til diplomati, at USA har bedraget Iran, og at man er indstillet på en lang krig.
DET KAN GODT være, at Trump forsøger at berolige markederne. Men hans egentlige problem er større: Intet i Irans udmeldinger dokumenterer, at krigen er ved at rinde ud. Når regimet afviser diplomati og varsler lang konflikt, ligner Trumps melding ikke nøgtern status, men politisk oversalg.
Høje benzinpriser og stigende inflation er det stik modsatte af, hvad Trump lovede vælgerne, før han fik magten. Historisk er det en giftig cocktail i amerikansk politik, som vælgerne ofte straffer magthaveren for. Derfor har han et åbenlyst behov for at forhindre, at netop dét bliver vælgernes nye virkelighed.
Han har da også gentagne gange vist, hvor optaget han er af benzinpriser, Wall Street og vælgernes privatøkonomi. Derfor er det nærliggende at læse udmeldingen som et politisk greb, der skal få ham til at stå stærkere op til midtvejsvalget.
TRUMPS OPTIMISTISKE udtalelser var med til at dæmpe olieprisen og løfte markederne, mens USA samtidig meldte ud, at de overvejede at lempe russiske oliesanktioner for at køle energipriserne ned. Trump kan ånde lettet op for nu - beskeden blev modtaget af markederne præcis, som han kunne have håbet.
Men man afslutter ikke en krig ved at tale den ned foran kameraerne. Man afslutter den heller ikke ved at slå den øverste leder ihjel, hvis systemet, ideologien og viljen til konflikt består bagefter. Hvis præstestyret fortsætter som hidtil, hvad er så Trumps bevis for, at situationen nu er bedre end før USA begyndte at angribe?
FØR HAN BLEV præsident, varslede Trump, at han ville afslutte krigen i Ukraine i løbet af 24 timer. Krigen hærger stadig. Denne gang er USA i højere grad selv med til at bestemme, hvornår krigen slutter, men præsidentens forhold til tid skal man nok ikke lægge for meget i.
Når markederne ryster, taler Trump som fredsmager. Når virkeligheden melder sig, står han tilbage som det, han oftere og oftere ligner: en præsident, der ikke styrer krigen, men forsøger at styre overskrifterne.