Mettes atom-patos |
METTE FREDERIKSEN elsker drama og selviscenesættelse, og mandag aften var ingen undtagelse: Der var maksimalt dyster stemning, da regeringens tre partiledere fortalte om det nye atomsamarbejde med Frankrig.
Det lyder også dramatisk, at Danmark nu vil i ly under en lille fransk atomparaply. I øvrigt sammen med Sverige, Tyskland og en håndfuld andre europæiske lande. Det er en officiel markering af det, vi længe har anet: Vi kan ikke længere stole på USA.
Frankrig er det eneste Nato-land med atomvåben, som ikke er afhængige af amerikansk udstyr. Frankrig er så i øvrigt også det eneste Nato-land, som ikke deltager i Nato’s interne samarbejde om atomvåben.
VED AT RÆKKE ud efter Frankrig vender vi siden til Nato, hvis ikke ryggen.
Nej, ikke rigtigt. USA er ganske vist blevet uberegneligt og fjendtligt. Men det er alligevel svært at tro, at amerikanerne ville sidde stille og se på, mens russerne atombombede Europa. Det ville ikke være i USA’s egen interesse.
Heller ikke rigtigt. Fransk atomparaply betyder jo, at Frankrig siger til Rusland, at hvis det atombomber for eksempel Danmark, så vil Frankrig atombombe Rusland.
VIL FRANKRIG så virkelig det?
Hvis Frankrig sender en atombombe mod Rusland, så sender Rusland nok en atombombe den anden vej. Så spørgsmålet er:
Vil Frankrig ofre Paris for at hævne København?
Det tvivler jeg på. Og det vil Rusland også tvivle på. Men man kan på den anden side ikke fuldkommen udelukke det. Og denne lille tvivl udgør den mulige afskrækkende virkning. Den er ikke stor, men vel bedre end ingenting.
MEN ER DET nu også det fornuftige sted at begynde? Der er andre måder at afskrække Rusland på. Man kunne anskaffe masser af almindelige, konventionelle våben. Og man kunne opstille store hære.
Men det ville jo kræve værnepligt i stor stil, og det er der ikke appetit på i Europa – så alvorligt er det åbenbart heller ikke med den dér trussel fra Rusland.
Man kunne også se på vores forsyningssikkerhed. Hvad stiller EU op, hvis handelsvejene til Europa pludselig blev afbrudt? Det ville kræve en kæmpeindsats, og vi er dårligt nok begyndt.
Og hvad med civilberedskabet, altså beskyttelsesrum, nødforsyning af mad, vand og lægehjælp – har vi styr på det? Overhovedet ikke.
Vi kunne også bare helt enkelt sørge for, at Ukraine vinder krigen, og Rusland taber den.
Men nej, det vil Europa heller ikke. Frankrig vil ikke betale, Tyskland vil ikke sende krydsermissiler og ingen kunne drømme om at sende soldater.
Men holde patosfyldte taler og pressemøder, det kan vi da.