We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Valgstrømmen: Løkke - valgets store sejrherre?

1 0 0
05.06.2019

22.19

Tom Jensen

Ansv. chefredaktør, Berlingske

Tingene kan ændre sig endnu i optælllingen, men ifølge DRs prognose nu, dreer bygger på 57 procent optalte stemmer, er Venstre nu det parti, der står til den største mandatfremgang af alle. 9 styk.

Dermed kan det godt være, at Mette Frederiksen bliver ny statsminister. Men det kan også være, at Lars Løkke Rasmussen bliver valgets store sejrherre. Det vil i givet fald være en ret vild udvikling. Og man stiller sig det spørgsmål, hvad han da vil sige, når han træder frem for sine partifæller.

22.12

Peter Kurrild-Klitgaard

Professor i statskundskab

Liberal Alliances folketingsgruppe har på valgdagen fået at mærke, hvad det koster, hvis man først bygger en profil op på principper og værdier og derefter sætter det hele på spil for at komme i regering. Partiet står til en nærdødsoplevelse, hvor man i vælgertilslutning er banket næsten et årti tilbage til ruinerne af Ny Alliance.

Det var alt sammen både forudsigeligt og forudsagt: Små partier lider som regel hårdt ved at gå med som lillebroder i en koalitionsregering. Man bliver svære at skelne fra de andre. Man kommer til at lægge stemmer til ting, der strider med ens grundlag. Men med øjnene rettet mod ministerposter prøvede man at forsvare sig med at kunne øve indflydelse på den ene eller anden ting—som en Mette Frederiksen-regering nu kan omgøre.

Nu ser det paradoksalt ud til, at dem, der har mistet mandaterne, er dem, der ikke fik ministerposterne men forsøgte at holde fanen højt, mens de gamblede det hele, får lov at fortsætte.

22.00

Jarl Cordua

Kommentator og radiovært

På spørgsmålet fra journalisterne om »Lars Løkke kan fortsætte som Venstre formand«, svarer partiets næstformand Kristian Jensen ikke »ja det kan han sagtens«. I stedet forholdt han sig til Venstres sandsynlige fremgang og svarede ikke klart på spørgsmålet. Det tyder på, at noget er i gære i regeringspartiet om arvefølgen. Jensen garanterer ikke sin formands fremtid, og han har øvet sig på ikke at svare klart på spørgsmålet. Det får han rig lejlighed til at give prøver på i de kommende dage.

21.55

Peter Kurrild-Klitgaard

Professor i statskundskab

Venstre står nu i den besynderlige situation, at den, der formelt skal deltage i en dronningerunde og eventuelle regeringsforhandlinger på vegne af partiet, er den to gange vragede statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

På den måde minder det lidt om Socialdemokraternes situation i 2001: En vraget leder med sin politiske karriere bag sig skal forhandle—på vegne af en række folketingsmedlemmer, der skal udgøre partiets fremtid. Heriblandt en næstformand og medlem af ”formandskabet” (Kristian Jensen) og mindst to håbefulde alternativer (Jakob Ellemann, Inger Støjberg). Altså en partiformand, der under valgkampen har jongleret med alternative bogstavkombinationer, helt uden at inddrage sit eget bagland. Hvor længe kan partiet og dets folketingsgruppes medlemmer holde til, at deres interesser potentielt er meget forskellige?

21.48

Jarl Cordua

Kommentator og radiovært

Fire-fem mandater og otte mandaters tilbagegang viser prognoserne til LA. Åreladningen betyder at partiets nærmeste fremtid må handle om ren overlevelse. Spørgsmålet er, om der overhovet findes en arvtager til Anders Samuelsen, der må bære hovedansvaret for det ringeste valg i partiets korte historie. Èt dårligt valg til, og så kan LA nedlægge sig selv.

21.38

Jarl Cordua

Kommentator og radiovært

Danmark har oplevet en uge med DF som dårlige tabere med piveri og absurde konspiratoriske anklager mod DR for at organisere et venstreorienteret publikum. På valgaftenen ser man en formand tage nederlaget som en mand med smil, overskud og sang tale til sine slagne partifæller. Valgets vindere lykønskes og imens holdt Thulesen en lang og højtstemt »sølvbryllupstale« om at tage tingene som de kommer i medgang og modgang. En noget anden mere klædelig stil end det man har set fra evigt indebrændte Pia Kjærsgaard i ugens løb.

21.37

Asmus Leth Olsen

Professor MSO med fokus på den offentlige sektor

Det første foreløbige kredsresultat er klar. Fra Tønder. LA og DF får store smæk. Nye Borgerlige får et flot valg med 4,5%.

21.35

Amalie Lyhne

Kommentator & lederskribent på Berlingske

Nye Borgerlige står til at klare spærregrænsen. Langt de fleste mener at vide, at Nye Borgerlige har to partistiftere: Pernille Vermund og Peter Seier Christensen. Ja, det er såmænd også det, som Wikipedia fortæller.

Men der var faktisk en tredje partistifter. Han hedder Svend Pedersen og har en noget broget fortid. Måske er det derfor, han er blevet skrevet ud af partihistorien. Men under Vermunds sejrstale til partiets valgfest blev han alligevel hevet op på scenen, så medlemmerne kunne klappe ad ham. Vermund havde åbenbart droppet hæmningerne, hvilket hun selv kommenterede, da hun tog sig selv i at bande en hel del under talen.

Det er altid spændende at se, hvordan helt nye partier kommer til at klare sig på Christiansborg. I Nye Borgerliges tilfælde bliver det dog ekstra spændende, da flere spidskandidater og måske kommende folketingsmedlemmer ligesom den hemmelige partistifter har brogede forhistorier – for eksempel Jeppe Juhl og Mette Thiesen.

21.14

Christian Marcussen

Debattør og kommunikationsrådgiver

I både DRs og TV2s exitpolls ligger Paludan lige under spærregrænsen. Men lige præcis med Stram Kurs, må der formodes at være et rimelig stort mørketal.

Ved exitpolls skal folk fortælle, hvad de har stemt. Og alt andet lige er det nok mere tabubelagt at sige, at man har stemt Stram Kurs end Socialdemokratiet.

Stram Kurs kan altså fortsat have kurs mod Folketinget.

21:07

Jarl Cordua

Kommentator og radiovært

Når man studerer de første sønderjyske valgresultater, så er tendensen klar: DF halveres og mister stemmer i hobetal, men fra et meget højt niveau. DF er dog stadig tredjestørste parti i Sydjylland.
Til gengæld er Venstre tilbage som største parti i regionen med en pæn fremgang. Det skal man ikke undervurdere betydningen af. Det gamle bondeparti er storebror igen i Sydjylland, og Thulesen Dahl er atter henvist til lillebror-rollen. Selvforståelsen i Venstre er genoprettet! Det hjælper også Løkke i det interne spil, der venter.

20.46

Jarl Cordua

Kommentator og radiovært

Det var vel frygten for at blive spændt for regeringsansvarets åg, der fik Kristian Thulesen Dahl og hans boyband af strateger, til at vige tilbage for at gå i regering med Venstre. Prisen blev for høj, man risikerede en kæmpe kindhest af vælgerne efter fire år i regeringskontorene. I stedet fedtspillede man, flettede fingre med S og saboterede borgerlig politik for at genere LAs mest mulig. Begge exitpolls viser, hvad vælgerne mener om det. DF er under 10 procent og bliver mere end halveret. Hvorfor påtog man sig ikke ansvaret i 2015? Hvad var man bange for? Hvad kan blive værre end det der tegner til at blive aftenens katastrofale valgresultat for DF?

20:39

Pierre Collignon

Debatredaktør, Berlingske

Det blev kaldt et politisk systemskifte, da Anders Fogh Rasmussen i 2001 kunne blive statsminister på et flertal bestående af Venstre, Konservative og........

© Berlingske