We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Valgstrømmen: Første TV-debat, der ikke kun handler om offentlig velfærd

1 0 0
22.05.2019

14.18

Tom Jensen

Ansv. chefredaktør, Berlingske

Lige nu duellerer Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ved et arrangement i Aabenraa med Jysk Fyske Medier som vært - transmitteret på TV 2 News.

Et af de tre emner til debat er: Hvor skal pengene komme fra?

Åbenbart skal man lægge TV-debatterne godt ovre vestpå i produktions-Danmark, før det spørgsmål bliver påtrængende.

Alle partilederrunder og dueller hidtil er ligesom størstedelen af nyhedsdækningen under valgkampen foregået på den bane, hvor det handler om at fordele penge til offentlig velfærd.

Intet under at striben af topchefer følger trang til på Berlingskes forside i dag at erklære, at valgkampen er på afveje.

11.45

Christian Marcussen

Debattør og kommunikationsrådgiver

På et vælgermøde i Vejle kom der to vælgere til ni kandidater. I Solrød kom der fire vælgere til 11 politikere. En af dem var tidligere uddannelses-, videnskabs-, integrations-, Europa-, udviklings-, kirke-, indenrigs-, sundheds- og kulturminister, Bertel Haarder:

»Vi har for mange partier. Vi var 11 i Solrød, og hvem holder til at høre hvert partis kandidat tale i to minutter? Jeg gør ikke.«

Sjovt. Men det er næppe antallet af partier, der er det egentlige problem. Det er nærmere en kombination af ligegyldighed, politikerlede og en ny medievirkelighed. Valgkampen foregår ikke længere ude blandt vælgerne. Og det kommer til at forværre problemerne yderligere.

11.30

  • Niels Jespersen

    Kommentator og historiker

Niels Jespersen

Kommentator og historiker

»Feminisme er en antidemokratisk bevægelse og hører ingen steder hjemme i et moderne folkestyre,« lyder det opsigtsvækkende budskab fra den socialdemokratiske folketingskandidat i Indre By Simon Simonsen. Han fik kort før valget ørerne i den socialdemokratiske partimaskine, da han på facebook kritiserede sin partifælle, Roskildes populære borgmester Joy Mogensen, for at være blevet gravid med en anonym doner.

»En tragedie af shakespeareske dimensioner,« kaldte han det.

At Simonsen stadig er kandidat, kan han takke én person for: nemlig Lars Løkke. Valgudskrivelsen er eneste årsag til, at partiet ikke har smidt ham ud med fuld musik. Når det alligevel er interessant at følge Simonsen, er det, fordi hans valgresultat kan give et indikator for, hvor mange vælgere der deler hans holdning. Mit bud er - ikke så få. En undersøgelse refereret i britiske The Guardian viste for nyligt, at kun en ud af hver sjette dansker definerer sig selv som feminist.

Alligevel er der noget nær konsensus i de røde partier om feminismen. Simonsens resultat vil give et fingerpeg om den konsensus også deles af de socialdemokratiske vælgere.

11.01

  • Mikkel Andersson

    Kommentator........

    © Berlingske