We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Valgstrømmen: »En helt åben verden uden grænser er en illusion, der ikke har gang på jorden«

1 0 0
20.05.2019

11.51

Tom Jensen

Ansv. chefredaktør, Berlingske

Venstre går nu til valg på permanent grænsekontrol. Og på ændrede Schengen-regler, som tillader de enkelte lande at indføre grænsekontrol, hvis de ønsker det.

Man kan også kun forstå det, Mette Frederiksen i aftes sagde i duellen på TV2, som at hun også mener grænsekontrollen er kommet for at blive.

Det er et politisk tidehverv, vi ser, afstedkommet af migrantkrisen i 2015. Reelt er der nu politisk konsensus om, at grænsekontrol er nødvendigt. En helt åben verden uden grænser er en illusion, der ikke har gang på jorden i virkeligheden.

Den eneste diskussion går på, hvilken form for grænsekontrol, vi skal have. Skal den være ydre eller indre i EU? Eller skal det være en kombination? Og hvordan ser en fremtidig, moderne grænsekontrol ud for de borgere, der skal krydse grænserne i Europa?

For fem år siden ville denne diskussion have rystet hele den politiske dagsorden. Nu er alle enige om, at der må være en grænse. Spørgsmålet er kun hvor og hvordan.

11.29

Jarl Cordua

Kommentator og radiovært

Undervejs i den store valgduel i går tog snart-statsministeren Mette Frederiksen endnu en runde med at påpege Stram Kurs og andres fantasipolitik med retsløse deportationer af kvinder og børn.

Hvor flere politikere selv i rød blok tidligere skulle passe meget på, hvordan de udtrykte deres bekymring for indvandringsdebatten for ikke at blive stemplet som nogle, der nedgør almindelige vælgeres bekymringer, er det åbenbart slet ikke længere et problem. Den udvikling kan man takke Stram Kurs, Nye Borgerlige og andre på højrefløjen for.

Ja, selv Pia Kjærsgaard tager nu afstand fra galskaben til trods for, at DFs landmøder, folketingsgruppe og kandidatliste kan levere tosserier og udsagn af omtrent samme kaliber. For de borgerlige midtervælgere har simpelthen fået nok og flygter fra blå blok for ikke at blive slået i hartkorn med den politik. Den yderste højrefløj tror dog, at de med deres succesfulde vælgermobilisering er et skridt nærmere en stram udlændingepolitik, men i realiteten laver de ikke andet end at generere stemmer til rød blok og til en politik, der vil i helt anden retning.

11.28

Peter Kurrild-Klitgaard

Professor i statskundskab

Statsminister Lars Løkke Rasmussens forslag om en SV-regering blev køligt modtaget af Socialdemokratiet – og åbenbart også af vælgerne. I hvert fald er der umiddelbart intet i meningsmålingerne, der tyder på, at idéen har rykket noget.

Voxmeters måling i weekenden viste i forhold til Berlingske Barometers vægtede gennemsnit uændret tilslutning og ingen statistisk signifikante udsving for Socialdemokratiet eller Venstre. Det stemmer fint med en Epinion-måling for et par dage siden, der viste, at omtrent lige mange vælgere syntes, det var en skidt idé (36 pct.), en god idé (33 pct.)........

© Berlingske