We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Valgstrømmen: Den yderste venstrefløj har også demokratiske problemer

3 0 0
14.05.2019

10:22

Tom Jensen

Ansv. chefredaktør, Berlingske

Der har – med rette – været stor fokus på de nye højrefløjsbevægelser i valgkampens indledning, naturligvis især det faktum, at Stram Kurs med Rasmus Paludan er blevet opstilingsberettiget med et program, der er direkte racistisk og etnonationalistisk og kræver deportation og internering af hundredtusinder.

Men også på den anden fløj er der ydergrupper, der ikke ligefrem er demokratisk sindede. Det så man, da Rasmus Paludans tilstedeværelse på Nørrebro fik lov til at legitimere voldsudgydelser.

Og det ser man nu med en hjemmeside, som Jyllands-Posten fortæller om. Den kan ved første øjekast virke uskyldig – men reelt er den et instrument til at igangsætte systematisk hærværk mod valgplakater fra højrefløjspartier.

Flere politikere har siden lørdag oplevet hærværk mod deres valgplakater.

Det er ikke demokratisk sindet. Det er en selvbestaltet underminering af andres demokratiske rettigheder.

10:03

Pierre Collignon

Debatredaktør, Berlingske

Alle elsker »vikaren fra himlen«, den unge fungerende formand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt. Men vi skal passe på, at vi ikke kammer over i kritikløs overbærenhed.

Der blev ikke stillet opfølgende spørgsmål, da hun mandag aften på DR blev spurgt, om Kristendemokraterne går ind for at genindføre blasfemiparagraffen – og svarede med »ved ikke«. Når man tænker på partiets rødder og de seneste måneders voldsomme debatter om koranafbrændinger og blasfemi, mener jeg nok, at det var et spørgsmål, vælgerne kunne forvente et svar på. Men naturligvis kan man også finde en konstruktiv charme i tvivlen.

Her er en konstruktiv nyhed: En politiker, der ikke vil svare ja eller nej, fordi hun ikke kan gennemskue konsekvenserne, før hun har sat sig mere ind i sagerne. Respekt. @IsabellaArendt @ConstructiveIn #dkpoltik pic.twitter.com/pUhwaJkNdw

09:22

Asmus Leth Olsen

Professor MSO med fokus på den offentlige sektor

Hvad der føles som en meget begivenhedsrig uge 1 af valgkampen, har sat sig meget få spor i blokkenes tilslutning. Der er i grove træk ikke sket noget, hvilket er dårligt nyt for Lars Løkke........

© Berlingske