We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Jørgen Leth og kokkens datter var måske blot et forvarsel

3 2 0
21.04.2019

Måske var det et forvarsel med Jørgen Leth. Lige inden de sociale medier blev folkelige, og derfor ikke drevet frem af shitstormenes hærgen på disse platforme, men mekanismerne var de samme:

I september 2005 bragte Ekstra Bladet en historie om indholdet af Jørgen Leths kommende bog. Den med kokkens datter. »HOLDT 17-ÅRIG SOM SEX-SLAVE«, stod der på avisens forside, hvad der næppe var substantiel dækning for i bogen.

Kort efter kom Politikens herostratisk berømte leder, hvor Jørgen Leth blev udnævnt til »liderbasse«. Forargede feminister skrev harcelerende indlæg om Leth, og kort efter var alle medaljer og striber i overført betydning hevet af Jørgen Leths uniform: Han var ikke længere honorær konsul på Haiti. Han var ikke længere cykelsportskommentator på TV 2.

Han krøb i skjul i nogen tid og vovede sig først for alvor frem igen til en seance i et Spoken Word-telt på den følgende sommers Roskilde Festival. Jeg stod i teltdøren og forsøgte at få et glimt af begivenheden. Der var propfuldt. Jørgen Leth var tilbage.

Det er ikke til at vide, hvordan sagen om »kokkens datter« havde udspillet sig i vor tid, som er helt anderledes end i 2005, hvor Facebook som nævnt blot var i sin vorden, og sociale medier knap et formuleret begreb.

Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at sagen var et varsel........

© Berlingske