We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Dansk Folkepartis nedtur tog fart, da man spillede danskerne ud mod hinanden

3 7 382
07.04.2019

Danmark har en del at takke Dansk Folkeparti for. Så er det sagt. Partiet blev født ud af Fremskridtspartiets dramatiske sammenbrud i 1995, og ingen troede på, at den lille udbryderflok styret af Pia Kjærsgaard ville få nogen stor fremtid.

Men de kloge tog som ofte før fejl. Det var der en grund til. For Dansk Folkeparti viste sig at være et parti til tiden. 90erne var årtiet, hvor danskerne begyndte at forstå, at den var gal med indvandringen. Det gik for hurtigt. For ukontrollabelt. Politikerne anede det også. Men de evnede ikke at omsætte anelserne i politik.

Der var for mange urørlige tabuer på spil. Sagde nogen noget, blev der øjeblikkeligt afregnet og sat spørgsmålstegn ved deres stuerenhed.

Det var derfor ikke tilfældigt, at Dansk Folkeparti gik frem. Valg efter valg. Og allerede fra 2001 erobrede positionen som magtparti i Danmark i Fogh-årene via VKO-flertallet.

Det var ekstremt dygtigt eksekveret politisk ledelse under Pia Kjærsgaard. Man fandt den position, ingen andre turde erobre, og man brugte den effektivt: Udlændingepolitikken kom ind i midten af dansk politik, der blev strammet, og DF udviste samtidig tidligt sans for de symbolpolitiske markeringer. Se blot på Roskilde Domkirkes tag, eller drag til Ebeltoft og Fregatten Jylland.

Klimaks kom i 2015. 21,1 procent af stemmerne vandt Dansk Folkeparti, nu under ledelse af Kristian Thulesen Dahl, som udviste alle tegn på ikke alene at kunne videreføre Pia Kjærsgaards succes, men også maksimere den ved at kombinere den........

© Berlingske