Gider du læse og høre mere om krig og død og ødelæggelse, udbombede byer og om mørket, der sænker sig over os? Og alle de autokrater og krigsførende ledere, der finder sammen i fodslag og marcherer hen over kloden?

Vil du ikke hellere dulme dig ved at se eller læse om den nyeste Netflix-serie, der slår alle seerrekorder? Eller være med helt fremme i Partybussen, vor tids livsstilslogo, der drøner gennem Indre By for åbne vinduer og fuld musik med skrålende unge fulde af druk og drugs? Et af vores civilisations kulturelle højdepunkter.

Jeg spørger, fordi jeg ikke har skrevet eller talt om andet end krig i over tre år og kan se, hvordan automatisering sætter ind og forvandler krigens virkelighed til rutine og hverdag. Når tragedier bliver til trivialiteter. Skuldertræk afløser harmen, et ord, der er ved at slå rødder i Nivaagaards Malerisamlings reservat for døende ord. Krigen bliver til normaltilstand. Ja, der er krig, men livet skal gå videre. Helt af sig selv er krig og død og ruiner gledet ind som en del af vores hverdag. Man kan vænne sig til alt. Frem i bussen.

Ukraines

© Berlingske