Giv J.K. Rowling et slag, og du risikerer et knock out tilbage. Hun er skarp, har humor og er såre populær uden for transmiljøets ekkokammer |
Der scores godhedspoint ved at gå på heksejagt, hvis heksen er Harry Potter-forfatteren, J.K. Rowling. Hun er hadeobjektet over alle blandt de mange, der messer, at en mand er en kvinde, hvis han siger han er det - om de så selv tror på det eller ej.
Dydsposørerne tåler ikke, at feministen Rowling prioriterer vilkår for kvinder og piger samt ytringsfrihed højest, og de hader, at hun fortsat sælger stort. Men de er oppe mod en boksebold med deres mange angreb. Giv Rowling et slag, og du risikerer et knock out tilbage. Hun er skarp, har humor og er såre populær uden for transmiljøets ekkokammer.
Den pæne pige lagde hun på hylden efter år med chikane og trusler fra transaktivisters side, og hun er frygtløs. Ingen politiker eller mediemogul er for magtfuld til at blive udfordret, men hun diskriminerer ikke.
Også halvhjernerne kan få et svirp, som dette:
»Hallo alle mænd, der fortæller mig, at jeg ligner en transkvinde: Jeg fornemmer, at det ikke menes som et kompliment. Faktisk synes implikationen at være, at transkvinder ser mandlige ud, eller mærkelige eller grimme. Dette er rystende........