Den hemmelige verdensbegivenhed på Kaj Zartowsvej i Herning har indskrevet sig i dansk sportshistorie

Den hemmelige verdensbegivenhed på Kaj Zartowsvej i Herning kulminerede torsdag aften med en sejr over Canada. Noget, som »ingen, virkelig ingen« havde troet på, som den svenske statsradiofoni formulerede det.

Danmark skrev ishockeyhistorie med 2-1 over guldfavoritterne, verdens største ishockeynation, i kvartfinalen. Det danske ishockeylandshold skal nu spille semifinale i Stockholm. Sverige er medværter for VM.

De, der havde lagt mærke til begivenhederne i Herning, elskede det – Davids sejr over Goliat, underhunden, der var tippet til i bedste fald at tabe ærefuldt, bed fra sig og sendte en stribe canadiske superstjerner tidligt hjem på sommerferie i en tilstand af chok.

De, der ikke har lagt mærke til verdensbegivenheden, gik glip af en sensation, men de er undskyldt.

Ishockey i Danmark........

© Berlingske