Ligestillingsminister Mia Wagner kastede alle sine feministiske karrierekvinde-principper overbord, inden sædevarmen i ministerbilen fik fat.

Det er næppe nogen hemmelighed, at karrierefeminisme er noget, der kan veksles til magt i erhvervslivet.

Faktisk er det ufatteligt, hvad man kan indkassere af moralpoint, kunder og penge ved blot at være en magtfuld, privilegeret kvinde, der kæmper for sin egen ret til en prestigefuld bestyrelsespost.

Med valget af den feministiske erhvervskvinde Mia Wagner (V) som landets nye ligestillingsminister, er det nu stadfæstet en gang for alle, at den også kan konverteres til politisk magt. Altså karrierefeminismen.

Mia Wagner (tv.) er landets nye ligestillingsminister. Her ses hun til overdragelsen med den afgående minister Marie Bjerre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Vis mere Mia Wagner (tv.) er landets nye ligestillingsminister. Her ses hun til overdragelsen med den afgående minister Marie Bjerre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er dog ingen grund til panik, hvis man er en af dem, som ikke rigtig har fidus til den karrierefeministiske drøm om at være samfundets mest magtfulde og privilegerede offer.

Det viser sig nemlig også med al tydelighed, at al feministisk kamp på LinkedIn’s blå platform er komplet hul, ligegyldig og gratis.

Ligestillingsminister Mia Wagner havde nemlig allerede kastet alle sine fine feministiske karrierekvinde-principper overbord, inden sædevarmen i hendes ministerbil fik fat.

Før den politiske magt lå for hendes fødder, var hun indædt forkæmper for kvindekvoter. I en grad hvor udelukkelsen af kvindekvoter sidste år fik hende til at sige:

»Jeg blev så vred, at jeg kom til at råbe af min computer, da jeg læste forslaget.«

Av for søren, en vred og forarget ilsjæl, der virkelig brænder for noget - skulle man nok fristes til at tænke. Men det var spil for galleriet, for når Mia Wagner nu bliver spurgt til de kvindekvoter, hun brændte så meget for, har piben fået en markant anden lyd:

»Jeg bakker op om den linje, der er lagt.« siger Mia Wagner nu, og den linje, der er lagt, er altså et rungende nej til kvoter fra Venstre.

Karrierefeminismen er død. Endelig, fristes jeg til at sige, for hold op, hvor er det irriterende, når selvsmagende karrierekvinder med stort Q folder sig ud på LinkedIn i deres iver efter at finde på et eller andet at være offer for.

Tak til Mia Wagner for at melde sig ud af den kamp og tilmed understrege, at kejserinden ikke har noget tøj på.

Til gengæld kan det godt bekymre mig, at ordet “ligestilling” for regeringen er ensbetydende med karrierefeminisme. Her taler jeg ikke bare om udpegelsen af Mia Wagner.

Jeg taler også om den ligestillingspris, der blev stiftet allerede under Marie Bjerre, som i år har temaet “kvinder i ledelse og bestyrelser”.

Der er vist ikke rigtig nogen tvivl om, at dér hvor regeringen finder behovet for ligestilling mest presserende, er de i forvejen privilegerede lag af samfundet.

Men det er nok også mere moderne, end at forholde sig til nogle rigtige problemer for rigtige mennesker.

QOSHE - Aminata Amanda Corr: Endelig er karrierefeminismen død - Aminata Amanda Corr
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Aminata Amanda Corr: Endelig er karrierefeminismen død

5 0
26.11.2023

Ligestillingsminister Mia Wagner kastede alle sine feministiske karrierekvinde-principper overbord, inden sædevarmen i ministerbilen fik fat.

Det er næppe nogen hemmelighed, at karrierefeminisme er noget, der kan veksles til magt i erhvervslivet.

Faktisk er det ufatteligt, hvad man kan indkassere af moralpoint, kunder og penge ved blot at være en magtfuld, privilegeret kvinde, der kæmper for sin egen ret til en prestigefuld bestyrelsespost.

Med valget af den feministiske erhvervskvinde Mia Wagner (V) som landets nye ligestillingsminister, er det nu stadfæstet en gang for alle, at den også kan konverteres til politisk magt. Altså karrierefeminismen.

Mia Wagner (tv.) er landets nye ligestillingsminister. Her ses hun til overdragelsen med den afgående minister........

© B.T.


Get it on Google Play