Det dokumentariske makværk 'Forfulgt af politiet' er søgt følelsespornobaseret had mod politiet. Og vi taber alle på det.

Jagten på den helt store forargelse må aldrig overskygge den journalistiske søgen efter den sande historie.

Desværre får man med dokumentaren 'Forfulgt af politiet' en fornemmelse af, at det er lige præcis det, der er sket.

Og det yder desværre ingen retfærdighed. Uanset hvem der taler sandt eller usandt i den sag. For hvert eneste kritiske spørgsmål, der ikke bliver stillet, svigter dokumentaristerne mest af alt dem, der sidder med sandheden på deres side. Og dermed deres fornemmeste opgave, nemlig at formidle sand viden til seeren.

Kort fortalt handler dokumentaren om en familie i Vejle, der føler sig chikaneret af politiet. Familien får deres hjem ransaget uden tilladelse, og politiet bruger fysisk magt og peberspray igen og igen på familien.

Ligesom vi i dokumentaren får fortalt og vist, hvordan familien igen og igen må fremvise videodokumentation i retten, fordi politiet taler usandt om forskellige hændelsesforløb.

Det hele kulminerer, da den 16-årige dreng Farhad forsvinder i en skov med politiet efter sig. Han har været forsvundet siden. Dokumentaren er både rystende og ubehagelig, men man efterlades alligevel med flere spørgsmål end svar.

Man er sådan set ikke et sekund i tvivl om, at politiets adfærd har været enormt ubehagelig for familien. Ligesom man heller ikke er i tvivl om, at alting ikke er foregået helt helt efter bogen fra politiets side, da de mest af alt fremstår lige så karikeret beskidte som i amerikanske korruptionsfilm fra 80’erne.

Dels er der to betjente, der ifølge DR er tiltalt for vold efter at have givet to brødre peberspray under en anholdelse, hvor politiet var uberettiget til stede på ejendommen.

Og dels må man sige, at politiinspektør Carit Thomas Andersen slipper nogenlunde lige så skidt fra sine forklaringer af politiets adfærd som den tidligere Rektor på Herlufsholm, Mikkel Kjellberg, gjorde i dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder'.

Vi kan jo af gode grunde ikke vide, hvilke informationer, dokumentaristerne har valgt at udelade af dokumentaren. Men det kan vi så bare lidt alligevel.

17-årige Farhad Tober har boet i Vejle med sin familie, inden han forsvandt i foråret 2022. Foto: Foto: Sydøstjyllands Politi Vis mere 17-årige Farhad Tober har boet i Vejle med sin familie, inden han forsvandt i foråret 2022. Foto: Foto: Sydøstjyllands Politi

Fordi de er ikke de eneste, der har interesseret sig for sagen. I 2022 fortalte Politiken også om familiens oplevelse af at blive chikaneret af politiet, og i en artikel herfra får man som læser et langt klarere billede af, hvorfor politiet overhovedet interesserer sig for familien til at starte med.

At der var tale om en mistanke om en onkels manglende betaling på over 700.000 kroner på grund af politiets fund af store mængder tobak i et hus i Børkop, går man helt hen over i dokumentaren.

Betyder en sådan mistanke, at politiet må brække hans arm? Nej, selvfølgelig ikke. Men man er nødt til at have nok tiltro til seerne til at lade dem forholde sig til hele billedet. Ellers mister dokumentaren troværdighed.

Det efterlader et indtryk af, at man i sin iver efter at forarge med en ensidig fortælling bevidst udelader fakta, og det gør så sandelig mere skade end gavn. For det er ikke en journalistisk opgave at forarge, det er en journalistisk opgave at oplyse.

Et andet eksempel er, at dokumentaren slutter med informationen, at politifolk har oplevet at blive chikaneret af familien. Og den påstand kan man ikke bare lade hænge i luften. Ikke, hvis man oprigtigt er på jagt efter sandheden.

Det skal følges op af kritiske spørgsmål til familien. For politibetjentenes skyld og lige så meget for familiens skyld. Ellers er det bare endnu en påstand, der hænger i luften, som kan få fantasien til at løbe frit for den enkelte seer. Det tjener ingen.

Journalister skal stille kritiske spørgsmål. Så simpelt er det. Det skal de ikke for at være onde eller for at få nogen i fedtefadet eller for at jorde eller udstille. Men for at tegne det fulde billede. Det formår dokumentaristerne ikke her, og man får desværre ikke engang et indtryk af at de prøver.

Og hvis historien over den næste tid ender med at falde fra hinanden på grund af doven research og udeladte sandheder, så er det mest af alt mennesker, der bliver chikaneret af politiet og forsvundne teenagere, der vil betale prisen.

QOSHE - Aminata Amanda Corr: DR-dokumentar svigter Farhad mere end politiet gør - Aminata Amanda Corr
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Aminata Amanda Corr: DR-dokumentar svigter Farhad mere end politiet gør

3 0
12.10.2023

Det dokumentariske makværk 'Forfulgt af politiet' er søgt følelsespornobaseret had mod politiet. Og vi taber alle på det.

Jagten på den helt store forargelse må aldrig overskygge den journalistiske søgen efter den sande historie.

Desværre får man med dokumentaren 'Forfulgt af politiet' en fornemmelse af, at det er lige præcis det, der er sket.

Og det yder desværre ingen retfærdighed. Uanset hvem der taler sandt eller usandt i den sag. For hvert eneste kritiske spørgsmål, der ikke bliver stillet, svigter dokumentaristerne mest af alt dem, der sidder med sandheden på deres side. Og dermed deres fornemmeste opgave, nemlig at formidle sand viden til seeren.

Kort fortalt handler dokumentaren om en familie i Vejle, der føler sig chikaneret af politiet. Familien får deres hjem ransaget uden tilladelse, og politiet bruger fysisk magt og peberspray igen og igen på familien.

Ligesom vi i dokumentaren får fortalt og vist, hvordan familien igen og igen må fremvise videodokumentation i retten, fordi politiet taler usandt om forskellige hændelsesforløb.

Det hele kulminerer, da den 16-årige dreng........

© B.T.


Get it on Google Play