Der vil gå 20 år, før havet er, som jeg husker fra min ungdom - og jeg er 88 år |
Vi står nu i en meget alvorlig situation med forureningen af vores drikkevand.
For mere end 20 år siden advarede vandværker både politikerne og Miljøstyrelsen om den truende forurening af vores drikkevand med pesticider fra landbrugets giftsprøjtning af marker og afgrøder.
Der gik nogle år uden, at der skete noget, men på et tidspunkt blev presset på landbruget så stort, at man indgik en frivillig aftale om, naturligvis "mod erstatning", at reducere giftsprøjtningen af markerne oven på drikkevandslagrene.
Denne aftale blev en total fiasko, der blev kun indgået ganske få af de aftaler, der skulle have været resultat af aftalen, landbruget svigtede, og det er derfor, vi i dag står med noget nær en katastrofe for drikkevandet.
Over halvdelen af drikkevandslagrene er forurenet med pesticider fra landbrugets giftsprøjteaktiviteter, og de er også forurenet med kræftfremkaldende nitrat fra gylleudbringningen, men det tales der ikke så meget om.
Både giftsprøjtningen og nitratforureningen skal stoppes, og det kan kun gå for langsomt, som ministeren udtrykker det.
Der er nu gennemført en analyse af, hvilke drikkevandslagre der er mest udsatte for nedsivning af sprøjtegifte. Her vil der så blive udstedt et sprøjteforbud gældende ca. 30 sprøjtegifte, der er særligt skadelige for drikkevandet, fordi de ikke kan renses væk.
Men hvad med alle de andre drikkevandslagre, der stadig må sprøjtes? Og gylles?
De øvrige ca. 300 andre gifte, som landbrugene har på hylderne, er det stadig tilladt at bruge.
Det, der startede analysen, var, da vandværket i Aalborg meddelte, at man nu var nødt til at rense drikkevandet til byens borgere, da vandets indhold af kræftfremkaldende nitrat overskred grænseværdien. Det ville koste hver forbruger ca. 1000 kr. om året at rense for nitrat. Omregnet til landsplan vil det koste milliarder.
Derfor er det nu, der skal handles.
Det er gyllen, der bringer den kræftfremkaldende nitrat ud på jorden, så den kan sive ned i grundvandet. Det, der undrer mig, er, at gylleudbringningen ikke er en del af sprøjteforbuddet, så grundvandslagrene vil fortsat blive forurenet med kræftfremkaldende nitrat.
Og der er nok at tage af. Gylletankene rummer i dag ca. 40 milioner ton gylle, og når frosten går af jorden, vil en stor del af gyllen blive fordelt ud over landets marker. En del af gyllen vil via dræn og vandløb ende i havet, hvor det giver næring til fedtemøg og dræberalger, så fisk og bunddyr og ålegræs må opgive ævred, og havets farve vil skifte til lortebrun.
Der er håb forude. Hvis sprøjteforbuddet følges op af et gylleforbud, så vil vores drikkevand om ca. 20 år muligvis blive så meget renere, at nitratindholdet ikke mere vil være årsag til kræft i mave og tarm.
Men der vil også gå ca. 20 år, før havet er tilbage til den vandkvalitet, jeg husker fra min ungdom - og jeg er 88 år.
Flere nyheder til dig
Få overblikket: Så meget er der sparet på byens kommende fodboldstadion
Aarhus hænger på kæmpe millionregning for skolefravær: Nu vil Venstre flytte ansvaret
Mens boligmarkedet koger: 60 eksklusive boliger i Nicolinehus sættes løbende til salg
Byrådet tvunget til at stemme om lukning af særlig midtbygade