En sjælden gang møder man i det virkelige liv eksempler på, at gamle historier ikke altid behøver at være opspind, for eksempel molbohistorier.

Således kan Entreprenørgården, ejet af Silkeborg Kommune, i en medarbejderinfo stolt meddele at:

»Endelig røg alle popler ned ved Buskelund idræt. Stammerne skal blive liggende i cirka seks måneder, hvorefter de fragtes til Kina til forarbejdning. Rødder rodfræses og vi planter lindetræer i efteråret.«

Poplerne, der er fjernet af læ- og sikkerhedshensyn for nedfaldene grene, har åbenbart en lang tur foran sig.

Om de skal ligge seks måneder af hensyn til (ud)tørring i den lune silkeborgensiske luft vides i skrivende stund ikke, men opmærket er de i hvert fald.

Hvem der har taget politisk beslutning om fældning, videresalg og Kinatur vides heller ikke.

Kultur-, fritids-, outdoor og idrætsudvalget og Idræt, plan- og vejudvalget samt klima- og miljøudvalget er favoritterne, men det skulle altså være ganske vist, at træerne i affugtet tilstand via mellemmand skal fragtes til Kina til forarbejdning.

Hvem der er opmand til ideen, kan man gisne om, men at det skulle være billigere, bedre og mere klimavenligt at få træet forarbejdet i Kina tvivles der på i Deltagerlistens hovedkvarter, Nylandsvej 79.

Faktisk er det svært at tro, at en klimabevidst kommune som Silkeborg tillader sine fældede popler at blive afskibet til Kina frem for behandling på et de mange nærliggende midtjyske savværker med mindre altså noget helt ekstraordinært stikker under.

Selv garvede undersøgere har måttet opgive at finde motivet.

Sporet fører fra Entreprenørgården til LK Skovservice, der har fældet træerne, og tilbage igen, hvorefter videre svar fortaber sig i tågen.

Heldigvis bor vi i en klart og åbent kommunikerende kommune, så svaret skal nok komme for en dag, bare der er interesse nok.

Optimisme er der masser af.

QOSHE - En Molbohistorie? - Vagn Larsen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

En Molbohistorie?

28 0
11.04.2024

En sjælden gang møder man i det virkelige liv eksempler på, at gamle historier ikke altid behøver at være opspind, for eksempel molbohistorier.

Således kan Entreprenørgården, ejet af Silkeborg Kommune, i en medarbejderinfo stolt meddele at:

»Endelig røg alle popler ned ved Buskelund idræt. Stammerne skal blive liggende i cirka seks måneder, hvorefter de fragtes til Kina til forarbejdning. Rødder rodfræses og vi planter lindetræer i efteråret.«

Poplerne,........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play