Det ser pludselig ud til at Deltagerlistens hovedkvarter, Nylandsvej 79, får nye kommunale genboer.

Byens 31 vise mødre og fædre har nemlig besluttet, at placere en ny tandklinik på grunden ved Nordvestbadet.

Ifølge borgmester Gade vil projektet tage en fire års tid - hurtigt efter Alderslyst forhold - og der kan måske endda følge et sundhedshus med.

Optimismen på Nylandsvej 79 er stor, al den stund undertegnede mindes en ide om et sundhedsområde på badgrunden. En ide, vision, plan, eller tanke - alt efter temperament - jeg gerne slår et par slag for.

Lokalrådet foreslog nemlig for efterhånden en del år siden, at oprette et sådant, sundhedsområde altså, med et funktionelt bad, diverse sundhedstilbud og så en legeplads eller træningsbane, hvor både yngre og ældre - ikke bare alderslystere men også silkeborger - kan forbedre sundheden, måske endda mens de venter på adgang til de sundhedsfaglige haller.

Og med et plejecenter - drømmene har man da lov at ha’ - som næsten nabo nærmer ideen sig det geniale.

Husk i øvrigt at de fleste af udgifterne skal afholdes alligevel på et tidspunkt. Om ikke andet så af hensyn til mulighederne for byfortætning syd for Langsø og nord for jernbanen.

Tålmodet kommer helt sikkert også på prøve.

Venstre og konservative har næppe opgivet at få tandklinikken opført på Lillehøjvej af Lars Larsen Group.

Af hensyn til den kommunale kassebeholdning forstås.

Tænk blot på hvilke undvigemanøvrer det i mange år påtænkte plejecenter i Alderslyst - først tænkt som demensplejecenter bag Aldi på Borgergade i Hans-Jørgen Hørnings tid - har været udsat for.

At færre undvigemanøvrer viser sig tilfældet her, tvivler selv undertegnede optimist på.

Nå, det kan jo være, at tålmod endeligt belønnes i Alderslyst.

Ideen med et sundhedsområde er væsentligt mere tillokkende end udsigten til 5-7 punkthuse i 5-7 etager.

Næsten lige så tålmodigt venter alderslysterne på nyheder om Søhaven.

Vedholdende rygter siger, at der gøres endnu et forsøg - det fjerde vistnok - på, at få opført boliger på grunden, der i øjeblikket tjener som gratis P- plads for kommunalt ansatte med arbejdslokation på den sydlige side af Langsø.

At det ville være yderst naturligt at have et parkområde på nordsiden af søen som en forlængelse af alle Søfrontsplanerne falder åbenbart ikke byplanlæggerne ind. Måske fordi Silkeborg (på arkitektsprog) vender ryggen til søerne.

Tålmod og optimisme.

Den her gang går alt måske op i en højere enhed inklusive redning af boldbaner og legepladser.

QOSHE - Området ved Nordvestbadet: Tålmod og optimisme - Vagn Larsen Nylandsvej
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Området ved Nordvestbadet: Tålmod og optimisme

10 0
05.04.2024

Det ser pludselig ud til at Deltagerlistens hovedkvarter, Nylandsvej 79, får nye kommunale genboer.

Byens 31 vise mødre og fædre har nemlig besluttet, at placere en ny tandklinik på grunden ved Nordvestbadet.

Ifølge borgmester Gade vil projektet tage en fire års tid - hurtigt efter Alderslyst forhold - og der kan måske endda følge et sundhedshus med.

Optimismen på Nylandsvej 79 er stor, al den stund undertegnede mindes en ide om et sundhedsområde på badgrunden. En ide, vision, plan, eller tanke - alt efter temperament - jeg gerne slår et par slag for.

Lokalrådet foreslog nemlig for efterhånden en del år siden, at oprette et........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play