Jeg vender tilbage til dig om lidt Morten.

Læserne af min sidste klumme ved, at jeg inviterede mig selv og konen over til en freds-aftensmad hos Putin. Til trods for at Midtjyllands Avis er et troværdigt, informativt, kreativt medie med stor dækning, nåede mit budskab åbenbart ikke til Moskva.

Vi har ikke hørt fra ham Putin, - den satans krig fortsætter.

Og så tilbage til dig Morten Bruun, manden med de 424 fodboldkampe for Silkeborg IF, og sandsynligvis rekordholder for evigt.

Du var en rigtig klubmand fra slut firserne til 2001. Dengang blev Silkeborg IF drevet af følelser og (noget) økonomi. I dag er klubben drevet af lige store dele af begge slags, måske mest den sidste. Fokus på økonomien er nemlig en nødvendighed for at klare sig i Superligaen.

Sådan er det for alle Superligaklubberne, og størstedelen af 1. division hvis altså sidstnævnte gør sig håb om at komme op i Superligaen.

Inden den kommende weekend inviterer Midtjyllands Avis os læsere til at vælge de bedste spillere gennem tiderne i Silkeborg IF.

Avisen foreslår 50 spillernavne, og så kan man ellers krydse af. Kasper Dolberg er dog fravalgt, da han ikke har spillet nok kampe på Superligaholdet.

Det fik mig til at tænke over hvad kriteriet ”bedste fodboldspiller” dækker over. Er det ham med det bedste spark, det længste indkast, måske ham med de bedste afleveringer. Eller er det ham der scorer flest mål, ham der redder flest mål, - eller den bedste kammerat der sørger for at binde hele omklædningsrummet sammen.

Hvis man udvider bedømmelseskriteriet til ovenstående, så bliver det endnu vanskeligere at vælge.

Jeg startede min gang på Silkeborgs stadion i slut firserne. Jeg husker med tydelighed en langhåret angrebsback i højre side som havde et energiniveau der smittede af på hele holdet og rakte ud over atletikløbebanerne og op på tilskuerpladserne.

Morten Bruun, du vil altid være min favoritspiller i Silkeborg.

Men undskyld.

Mit kryds går til Vallys, Engel og Carstensen. De tre har nemlig inden for de sidste par regnskabsår tilsammen indbragt små 70,0 millioner kr. - ved salg til andre klubber. Salquist, du når også lige at få også mit kryds her på falderebet. Med dit mulige salg i denne uge til Chicago Fires når SIF nu på kort tid næsten op på 80 millioner kroner.

For i dag gælder det ligeså meget om at holde kursen på mine SIF-aktier på et attraktivt niveau. Undskyld igen Morten.

QOSHE - Midtjyske Meninger: Undskyld Morten Bruun - Torben Pedersen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Undskyld Morten Bruun

7 0
10.01.2024

Jeg vender tilbage til dig om lidt Morten.

Læserne af min sidste klumme ved, at jeg inviterede mig selv og konen over til en freds-aftensmad hos Putin. Til trods for at Midtjyllands Avis er et troværdigt, informativt, kreativt medie med stor dækning, nåede mit budskab åbenbart ikke til Moskva.

Vi har ikke hørt fra ham Putin, - den satans krig fortsætter.

Og så tilbage til dig Morten Bruun, manden med de 424 fodboldkampe for Silkeborg IF, og sandsynligvis rekordholder for evigt.

Du var en rigtig klubmand fra slut firserne til 2001. Dengang blev Silkeborg IF drevet af følelser og (noget)........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play