FODBOLD Ingen har vel som undertegnede argumenteret for Kent Nielsens værdi for SIF.

Men hvad gør SIF, når disse kæmpe fodboldstøvler skal fyldes ud af en ny cheftræner efter Kent Nielsen ?

For hvor finder man en kombination af passion, jernvilje, trænertalent, fodboldintelligens og stenhårdt arbejde, som alle er kvaliteter og dyder, der indrammer beskrivelsen af vores nuværende cheftræner ?

Først skal vi lige spole tiden tilbage til sæsonen 2017/2018 hvor SIF efter grundspillet havde 8 point og en bedre målscore til nedrykningsstregen, det efterfølgende puljespil under det daværende obskure turneringsformat efterlod stadig SIF'erne bedst af de nederste fire hold.

Men én offday i Esbjerg for Peter Sørensens playoff-tropper var udslagsgivende for fyringen af cheftræneren blot tre måneder efter.

Peter Sørensen blev fyret efter tre runder i 1. division og fik dermed ikke en reel chance for at revanchere den smertefulde skæbne i maj 2018.

Det skortede dog på dømmekraften, at SIF fik en småtræls start på den nye sæson. Men i retrospektiv var det ikke meget snor, man gav Peter Sørensen set i lyset af en unfair struktur, og at man trods alt havde over to uger tilbage af det daværende transfervindue til at få truppen endelig på plads.

Nok om fortiden.

Pointen er, at vi ikke råder over Kent Nielsen for evigt og fremfor at stå med håret i postkassen, når dagen kommer, ville det være en god idé at tænke over perioden post Kent Nielsen.

Siden Alex Ferguson forlod Manchester United i 2013 har storklubben tilsyneladende ikke fundet det rette cheftrænermatch ud fra resultaterne at dømme.

Det rette cheftræner-match i SIF er altafgørende for, at klubben kan fortsætte med at erobre terræn i Superligaen.

Peter Sørensen har et vindergén, som opsummerer samme cheftræner-dna som vores nuværende succestræner og har samme skarpe rekrutteringsevner.

Det var rigtigt set af klubben, at Kent Nielsen fik chancen trods nedrykningen i 2020 - for derefter at hente de flotte bronzemedaljer hjem efter oprykningen i 2021.

Dén chance skylder vi Peter Sørensen, som udover at passe som skræddersyet til SIF ude i fremtiden, når skæbnen vil det - har Silkeborg-blod i årene og fortjent jobbet efter en nedrykning der udelukkende handlede om en turneringsstruktur uden kørekort til Superligaen.

Mon ikke talentudviklingen vil få et boost af en »Silkeborgdreng« der som Sejs og SIF-spiller selv var igennem processen med et Danmarksmesterskab som kulminationen i sommeren 1994.

Håber Peter Sørensen holder sig varm på sidelinjen, og at SIF er velforberedte med en flot og ambitiøs langtidsplan for den »hjemvendte søn«, når den tid kommer.

Godt nytår.

QOSHE - SIF - og efter Kent Nielsen - Tor Broberg
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

SIF - og efter Kent Nielsen

11 0
04.01.2024

FODBOLD Ingen har vel som undertegnede argumenteret for Kent Nielsens værdi for SIF.

Men hvad gør SIF, når disse kæmpe fodboldstøvler skal fyldes ud af en ny cheftræner efter Kent Nielsen ?

For hvor finder man en kombination af passion, jernvilje, trænertalent, fodboldintelligens og stenhårdt arbejde, som alle er kvaliteter og dyder, der indrammer beskrivelsen af vores nuværende cheftræner ?

Først skal vi lige spole tiden tilbage til sæsonen 2017/2018 hvor SIF efter grundspillet havde 8 point og en bedre målscore til nedrykningsstregen, det efterfølgende puljespil under det daværende obskure turneringsformat efterlod stadig SIF'erne bedst af de nederste........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play