DRØMME Drømmejob, drømmehus, drømmeuddannelse, drømmeprins, drømmerejse, drømmebil, drømmekøkken, drømmelokum - drømmeseng...

Det er jo det rene mareridt.

Så slap dog af! Jeg kan godt forstå at mange ikke kan sove om natten, når de drømmer om dagen.

Er vi ikke i lang tid blevet foregøglet, at vi har alle muligheder for at forfølge vore drømme og at mindre ikke kan gøre det, hvis vil skal have et lykkeligt liv. Det kan godt være jeg kan virke som en lyseslukker, men jeg tror man vil have godt af at skrue lidt ned for forventningerne til livet - det er ikke en menneskeret at være lykkelig eller få alt det man drømmer om - og måske skygger drømmen for andre muligheder som er mere tilgængelige og realistiske. Der er forskellige vilkår som vi mennesker har, som man må se i øjnene - vi kan ikke ophæve tyngdeloven. (Det at være vægtløs er ikke at ophæve den, man falder bare i en raket der flyver i samme takt som et fald, og så oplever man sig som vægt løs).

Jeg hører folk sige, gid jeg kunne spille guitar. Man vil gerne kunne - og på en måde springe indlæringen over, og med ét kunne spille. Gid jeg kunne spille guitar - men jeg gider ikke øve mig. At forfølge en drøm kræver arbejde, hårdt arbejde og måske også afsavn - men også talent, og mange har det vilkår, at de ikke har det. Det kan overføres på mangt og meget. Der er vilkår som mange ikke vil se i øjnene og som bruger for mange kræfter på at kæmpe imod, i stedet for at se andre muligheder eller indrette sig på at leve med.

Lykke er det vi alle stræber efter og glemmer måske, at den faktisk optræder i hverdagen mere end i de planlagte og tilrettelagte begivenheder som vi drømmer om vil gøre os lykkelige.

Vi opdager den måske ikke, fordi den ikke er påtrængende, men er der netop som vi ikke tænker på om vi er lykkelige, men bare er tilstede i det vi er i. Når man tænker tilbage, er der ofte flere lykkelige stunder, ja hele perioder, end man var klar over. Tider hvor tingene bare gled roligt i en hverdagsrytme, tider med fravær af uro, ængstelse eller stress.

Man kan måske ærgre sig over, at man ikke påskønnede det i øjeblikket, men det kan man ikke, fordi man ikke ved det er lykke på det tidspunkt.

Hvis du har en periode med sygdom, slås med problemer eller er ude af dit vante miljø, opstår en længsel efter netop den hverdag, hvor man lever i sine rutiner og tingene er velkendte, så tænker man det som lykke - i modsætning til alt det der forstyrrer. Lykken føles mest direkte, når den netop står som modsætning til noget. Som hvis der går for meget hverdag og trummerum i den, så længes man efter der skal ske noget som man bliver glad i låget af.

Lykkefølelsen kan også komme som en spontan overraskelse, hvor der opstår noget glædeligt, som man ikke havde ventet. Ikke for at forklejne noget, men som det gælder alle følelser - så varer de ikke ved. Men det er godt de er der. Efter for mange søde sager trænger man til et stykke rugbrød.

QOSHE - Drømme mig her og drømme mig der - Peter Leth
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Drømme mig her og drømme mig der

9 0
16.02.2024

DRØMME Drømmejob, drømmehus, drømmeuddannelse, drømmeprins, drømmerejse, drømmebil, drømmekøkken, drømmelokum - drømmeseng...

Det er jo det rene mareridt.

Så slap dog af! Jeg kan godt forstå at mange ikke kan sove om natten, når de drømmer om dagen.

Er vi ikke i lang tid blevet foregøglet, at vi har alle muligheder for at forfølge vore drømme og at mindre ikke kan gøre det, hvis vil skal have et lykkeligt liv. Det kan godt være jeg kan virke som en lyseslukker, men jeg tror man vil have godt af at skrue lidt ned for forventningerne til livet - det er ikke en menneskeret at være lykkelig eller få alt det man drømmer om - og måske skygger drømmen for andre muligheder som er mere tilgængelige og realistiske. Der er........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play