MAGT Midtjyllands Avis' leder stillede forleden spørgsmålet: Hvem bestemmer i Silkeborg? Dette med baggrund i, at MJA igen vil fortælle læseren og borgerne i Silkeborg kommune, hvem vi skal have størst respekt for, og hvem vi skylder æren for udviklingen.

En lignende undersøgelse af avisen i 2002 og 2007 udpegedes 25 personer, som fik prædikatet, at de havde mest indflydelse og magt over, hvad der blev besluttet i Silkeborg by.

Nu skriver vi 2024, og Silkeborg kommune er mere end Silkeborg by. Dette til trods lægges der fra MJA side op til igen, som de seneste gange, at udpege personer i Silkeborg by. Det klæder ikke avisen og kommunens omdømme.

Hvad skal formålet være med den nu planlagte fremhævelse af det bedre borgerskab i Silkeborg by?

Avisen har en snæver og gentagende tendens i avisens indhold til at være meget fokuseret på byen Silkeborg og de mange luftkasteller, som flere af de valgte byrådsmedlemmer fra Silkeborg by jævnlig fremsætter og bryster sig af at være foregangsmænd for. Har avisen ikke et ansvar og formål i at tænke storkommune, hvor oplandet også sættes i dagsorden og betones her i 2024.

Hvorfor tænker avisen ikke i den planlagte undersøgelse at fokuserer mere på oplandet og eventuelt for hvert område i kommunen at fremhæve, hvad og hvem der er gode rollemodeller for »de gode kommunes sag«.

Flere af de i 2002 og 2007 udpegede magtmænd og -kvinder har ikke altid gjort det bedste for hele kommunens omdømme og udvikling. Her kan nævnes placering af det nye stadion og de manglende parkeringsmuligheder, som nu er til gene for beboerne i området.

Hvem har bedt om flytning af vejen fra Viborgbroen, til stor gene for de som bor i de nye punkthuse. Jyske Bank er ledet således, at de har skovlet borgernes penge i deres pengetank uden skelen til, hvordan man i yderområder i kommunen får finansieret et grundkøb og byggeprojekt i for eksempel Thorning i nord-området.

Med indflydelse og magt følger moral og etiske holdninger og handlinger for at blive fremhævet i avisen!

Svar fra redaktionen:

Kære Martin Svenningsen …

Tak for dit indlæg – det bekræfter i høj grad, at det er relevant at tage fat på emnet.

Vi har ingen intentioner om udelukkende at fokusere på Silkeborg by.

Men måtte virkeligheden vise sig at være, at hovedparten af de indflydelsesrige i kommunen er forankret i kommunens stærke centerby, er vi naturligvis nødt til at afspejle det i vores journalistik.

Forholder det sig sådan, kunne en relevant vinkel være, hvorfor oplandet er så svagt repræsenteret blandt magthaverne?

I øvrigt er jeg ikke enig med dig i, at vi ikke beskæftiger os med oplandet.

Lige nu har vi eksempelvis fokus på en lang række små landsbysamfund på Kjellerup-egnen.

Det er ikke længe siden, vi havde fokus på mulighederne for byggegrunde i oplandet.

Vi har dagligt oplandsstof fra både nord og syd.

Men en stor del af indholdet i Midtjyllands Avis må nødvendigvis udspringe af Silkeborg by og de store bysamfund rundt om, eftersom hovedparten af kommunens borgere bor der.

Jeg håber, mit svar giver mening for dig?

Tak for indlægget.

Med venlig hilsen chefredaktør Hans Krabbe

QOSHE - Hvor er de magtfulde fra oplandet? - Martin Svenningsen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Hvor er de magtfulde fra oplandet?

7 0
10.04.2024

MAGT Midtjyllands Avis' leder stillede forleden spørgsmålet: Hvem bestemmer i Silkeborg? Dette med baggrund i, at MJA igen vil fortælle læseren og borgerne i Silkeborg kommune, hvem vi skal have størst respekt for, og hvem vi skylder æren for udviklingen.

En lignende undersøgelse af avisen i 2002 og 2007 udpegedes 25 personer, som fik prædikatet, at de havde mest indflydelse og magt over, hvad der blev besluttet i Silkeborg by.

Nu skriver vi 2024, og Silkeborg kommune er mere end Silkeborg by. Dette til trods lægges der fra MJA side op til igen, som de seneste gange, at udpege personer i Silkeborg by. Det klæder ikke avisen og kommunens omdømme.

Hvad skal formålet være med den nu planlagte fremhævelse af det bedre borgerskab i Silkeborg by?

Avisen har en snæver og gentagende........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play