NYTÅRSTALER Det har da været et par nytårstaler i år/det forgangne år, der har villet røre på sig! Hold da op.

En tåre kunne da komme frem i øjnene, da dronning Margrethe meddelte, at hun ville abdicere 14. januar. Hun har gjort det godt - utrolig godt - i de 52 år hun har siddet på »Tronen«.

Aldrig så snart havde disse tanker lagt sig lidt med bekymring, glæde, taknemmelighed til dronningen, før det var vores statsministers tur til at sige et par ord.

Egentlig havde jeg sat mig for, at jeg ikke ville se hende - mit syn på hende kan ligge på et meget lille sted - men min nysgerrighed for, hvad hun nu ville sige, i særdeleshed i forhold til meddelelsen fra dronningen, holdt mig foran skærmen.

Hendes ord til vores dronning var jo vældig fine, selvom jeg fandt en del af hendes tale lidt nekrologagtig - vores hjælp og støtte til krigshærgede lande - specielt i Europa, hvor hendes stolthed over, at vi var utrolig dygtige og velvilligt indstillet på at hjælpe i Ukraine - vi har jo hjertet på rette sted, når det gælder! - eller?

Så kom min bombe.

Fertiliteten!

Da jeg var i den fødedygtige alder, måtte vi virkelig også kæmpe for at få børn - og det var nu da ganske hyggeligt - men nu skulle vi sandelig hjælpe alle, der havde fået ét barn til at få en søskende - måske endda flere ved hjælp af fertilitetsbehandlingen. Det synes jeg er så fint til de, der virkelig ikke selv kan få børn og ønsker det så brændende - selvfølgelig skal vi hjælpe dem! Ventelister - dem har vi da nok ikke nogle af i forvejen!

Disse børn passes. I vuggestuer, i børnehaver i skoler, til videreuddannelser og som arbejdskraft og som måske også selv hjælpes til at få børn engang.

Så slutter det også ... Når de (vi) bliver syge, gamle og har behov for hjælp - hjælp til at blive passet, varme hænder, noget at drikke, og få skiftet en ble, når vi ikke selv kan magte de daglige fornødenheder - så skidt da være med os ... vi har jo fået hjælp hele livet.

Nu skal vores dejlige sygehus i Silkeborg drosles ned - vi har ikke penge på grund af stigende medicinpriser i regionen - der skal spares, fordi der skal etableres landingsbane for en helikopter på Viborg Sygehus (inden det også bliver lukket). Man regner med stadigt stigende medicinpriser, medicinudgifter til kvinder der skal undgå overgangsalderen, slankekurs-medicin fordi vi spiser for meget ... ja alt stiger, udgifterne i regionerne stiger, der er mange ansatte (ja, hvor mange egentlig)?

Hvor kommer alle de penge så fra? Vi hører aldrig om regeringens forslag til besparelser - og det kan da heller ikke være på vore kaserner, som er i en forfærdelig forfatning - men hvor skal pengene komme fra, når vi tillige skal have skattelettelser?

Når vi vil være så gode som Mette Frederiksen jo er, og hun kan jo alt ... så tænker man jo bare på: Mærsk har mange skibe i søen - selskabet formår dog at holde udgifterne hjemme - og rydde op efter sig, når der »smutter et par containere« i farten.

Regeringen/Mette Frederiksen søsætter mange skibe (uden containere) - men kommer de nu også hjem? Er det valgflæsk, som vi fortryder og efter valget glemmer, hvad man har lovet og stemmer imod ... eller hvad er det? Det har vi jo før oplevet ske.

Nu blev vores ældreforsorg/lov om ældrepleje igen udsat - tja, vi dør vel de fleste af os, inden man går i gang med at fremsætte et lovforslag.

QOSHE - Rigtig godt nytår eller? - Lene Piester
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Rigtig godt nytår eller?

14 0
04.01.2024

NYTÅRSTALER Det har da været et par nytårstaler i år/det forgangne år, der har villet røre på sig! Hold da op.

En tåre kunne da komme frem i øjnene, da dronning Margrethe meddelte, at hun ville abdicere 14. januar. Hun har gjort det godt - utrolig godt - i de 52 år hun har siddet på »Tronen«.

Aldrig så snart havde disse tanker lagt sig lidt med bekymring, glæde, taknemmelighed til dronningen, før det var vores statsministers tur til at sige et par ord.

Egentlig havde jeg sat mig for, at jeg ikke ville se hende - mit syn på hende kan ligge på et meget lille sted - men min nysgerrighed for, hvad hun nu ville sige, i særdeleshed i forhold til meddelelsen fra dronningen, holdt mig foran skærmen.

Hendes ord til vores dronning var jo vældig fine, selvom jeg fandt en del af hendes tale lidt nekrologagtig - vores hjælp og........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play