REGIONSRÅD Efter en mindeværdig afsked med Søren Pape Poulsen i tv, stadig med tårer på kind, kan man så tage fat på Midtjyllands Avis’ lørdagsudgave.

Forbavset… hold da op.

I læserdebatten kan man sørme finde et indlæg hvor gruppeformanden og regionsmedlem i Region Midt, Anders G. Christensen (V) har et indlæg, der absolut ikke roser hans yngling i regionsrådet, formanden Anders Kühnau (S).

Han er forundret over, at Kühnau under et ansættelsesstop vil have ansat en spindoktor.

Man må da knibe sig i armen for at tro på, at Anders G. Christensen er begyndt at lukke øjne og ører op for de tilstande, der har hersket i de seneste år i Region Midt.

Det synes velbegrundet at sikre, at Anders Kühnau skal have en spindoktor. Det viser dog en form for selvindsigt, da hans kommunikation er håbløs. Måske én, der kan tænke, én der kan lytte og se realiteter – finde ud af budgetterne og ikke bare rutinemæssig skære ned på et i forvejen ramt Silkeborg Sygehus.

Årsagen er, at han han skal have en anden til at udtale sig - og måske også tænke for sig - og det vil da ikke være så dumt, men i høj grad nødvendigt!

Under ansættelsesstoppet er der yderligere blevet ansat to i administrationen, mens der har været stop for ansættelse af personale til at tage sig af patienterne.

Det har også undret mange.

Disse ekstra kolde hænder, har været fordyrende led for vores region og vi har af disse grunde måttet skære ned på sygeplejersker (der flygter fra regionen på grund af disse fejldisponerede dispositioner) vi har måttet skære og - »uvist« af hvilket grund - lave lukninger og kraftige nedskæringer på Silkeborg Sygehus.

Ja, man kunne jo fristes til at tro, at Anders Kühnau vil nedlægge Silkeborg Sygehus og lave det til en fælles bedemandsforretning, da vi patienter skal køre langt for at blive behandlet, hvis vi da når det.

Foreningen Støt Silkeborg Sygehus har fået et firma (HBS Economics) til at gennemgå administrationens økonomiberegninger og fundet beregningerne fejlagtige. Anders G. Christensen har også tidligere udtalt, at han »straks« ville lade embedsværket at genvurdere dette?

Er Anders G. Christensen nu endelig ved at fatte, hvad der sker?

Jeg håber så inderligt, at han nu kan få sine øvrige modstandere af besparelsen på Silkeborg Sygehus til at ændre mening og i stedet udbygge, tilbageflytte og genskabe de nødvendige funktioner på sygehuset i Silkeborg. Ellers tror jeg, der er mange af jer i det siddende regionsråd, der ryger ud ved næste valg.

Det er ved at være sidste udkald for Anders G. Christensen for at vise, at han har kant, og ikke kun er en passiv medløber for Anders Kühnau som mangler rygrad til at sige Kühnau imod af skræk for at miste udvalgsposter.

For mig virker det som om, at ledelsen i regionen er ligeglade med, hvad pengene bruges til – bare de bruges på alt andet end Silkeborg Sygehus, som år efter år har fået skåret den ene funktion efter den anden væk, mens Anders Kühnau igen og igen kommunikerer ud, at »selvfølgelig vil jeg sygehuset«.

Mon ikke den nye kommunikationsmedarbejder gør Anders Kühnau opmærksom på, at der er faldet et »afvikle« ud i hans kommunikation, så der rettelig skal stå: »Selvfølgelig vil jeg afvikle sygehuset«?

QOSHE - Nej, hvor skønt... - Lene Piester
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Nej, hvor skønt...

5 0
18.03.2024

REGIONSRÅD Efter en mindeværdig afsked med Søren Pape Poulsen i tv, stadig med tårer på kind, kan man så tage fat på Midtjyllands Avis’ lørdagsudgave.

Forbavset… hold da op.

I læserdebatten kan man sørme finde et indlæg hvor gruppeformanden og regionsmedlem i Region Midt, Anders G. Christensen (V) har et indlæg, der absolut ikke roser hans yngling i regionsrådet, formanden Anders Kühnau (S).

Han er forundret over, at Kühnau under et ansættelsesstop vil have ansat en spindoktor.

Man må da knibe sig i armen for at tro på, at Anders G. Christensen er begyndt at lukke øjne og ører op for de tilstande, der har hersket i de seneste år i Region Midt.

Det synes velbegrundet at sikre, at Anders Kühnau skal have en spindoktor. Det viser dog en form for selvindsigt, da hans kommunikation........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play