VELFÆRD Vores velfærdssamfund er under forandring. Den velfærd vi kender i dag, er en anden i morgen. Hvis ikke det er økonomien der udfordrer, så er det manglen på medarbejdere. Dette kalder på handling, men det kræver i særdeleshed, at der tænkes nyt.
Den »klassiske« velfærd skal reformeres, og andre fagområder skal i større grad spille ind på opgaveløsningen. I Silkeborg Kommune arbejder vi for, at idræts- og kulturområdet kan understøtte fysisk, såvel som mental, sundhed – det er der nemlig et kæmpe potentiale i.
En af de helt store udfordringer i tiden, er dårlig trivsel hos børn og unge - herunder ensomhed. Og det er her, at idrætsforeninger, kulturfællesskaber med videre kommer ind i billedet. Vi skal simpelthen have flere med, så færre er alene!
Og man behøver ikke spille fodbold med det formål at blive en ny Ronaldo - man kan også spille fodbold med det formål at være i et fællesskab. Og det er særligt fællesskaberne, der er stort behov for.
Undersøgelser har blandt andet vist, at børn primært går til musik, fordi de indgår i et fællesskab. Ikke fordi de drømmer om at stå på de store scener. Derfor er det positivt, at man har skabt mere holdundervisning (og lavere kontingent) på Den Kreative Skole, så dørtærsklen bliver mindre - og eleverne også får en større social dimension i deres undervisning, som også kan give. venskaber uden for »skoletid«.
Idræt og bevægelse er godt for vores sundhed, men findes ikke alene i foreningsregi. Flere og flere dyrker motion langt mindre organiseret - og når de har tid. Det stiller krav til, at vi også nytænker hvilke faciliter, der stilles til rådighed.
Trailcentret, ved Aqua, er et godt eksempel på en sådan facilitet, som mange kan bruge – uagtet motionsform og intensiteten heraf. Og jeg mener, at vi skal støtte endnu flere outdoorinitiativer, for naturen, og outdoorfaciliteterne, er der jo heldigvis hele tiden, og det gør, at endnu flere kan tilgå dem – i deres tempo, og når det passer dem.
Den fysiske aktivitet er enormt vigtig, for den er med til at forebygge, at vi bliver syge og nedslidte før tid. Men det er desværre ikke det, de store velfærdsbudgetter går til. De går primært til at bekæmpe problemerne, når sygdom eller andet har ramt. Det skal vi ændre grundlæggende på!
Der er også behov for andre måder at tilgå mennesker, der er på kanten af livet eller arbejdsmarkedet. Derfor glædes jeg over, at man har fundet en fast bevilling til »Kultur og natur på recept«, hvor eksempelvis skovene og museerne danner ramme om forløb for personer, der alle har deres at kæmpe med, men hvor et nyt fællesskab bliver det, der holder dem sammen - og hvor sygdom og andet kommer i baggrunden.
Resultaterne heraf viser blandt andet markant lavere tendens til depression, større tro på egne evner og en større lyst til at tage del i verden omkring sig. Det giver resultater på den menneskelige, såvel som den økonomiske, bundlinje.
Der påhviler også institutionerne en rolle i forhold til at bidrage til velfærden. Derfor ser jeg frem til det samarbejde, som blandt andet er indgået med hallerne i Thorning og Gjern, som har sociodemografiske udfordringer i deres lokalområder. Frivillige og ansatte er ankerpersoner i at understøtte lokale fællesskaber og trivsel. Hallerne er samlingspunkter, hvor man ikke blot kan gå til sport, men også skabe sociale relationer. Og for mange børn og unge er de også et frirum - fra skolen, eller problemer i hjemmet.
At flere mennesker skal tage del i idræts- og kulturlivet, har siden byrådsperiodens start fyldt for KFOI-udvalget. Derfor har vi også arbejdet for at finde midler til et »fritidspas«, så børn og unge, uagtet deres forældres økonomiske formåen, kan gå til en fritidsaktivitet i vores kommune. Det er lykkedes - og understøtter i dag hundredvis af børn.
Og for at gøre endnu flere borgere til vante »kulturbrugere«, har vi for nyligt afsat midler til at igangsætte et arbejde med »nye brugergrupper«. Det kan være dem, hvor social angst eller depression er en stopklods. Eller dem, hvor økonomien er trang, og kultur derfor ikke kan prioriteres.
I nærværende avis har man kunne læse om, hvordan det lokale teater, Hakkehuset, på inspirerende vis, arbejder med borgere i psykiatrien. Den slags tilgange, tror jeg, vi kommer til at se mere af fremadrettet. Men det kræver et brud med vanetænkningen, og at vi også tør satse på dette område som en væsentlig del af vores samlede velfærdsudbud.
For velfærd handler om menneskers trivsel, menneskers muligheder og »at fare vel«. Det kan idræt og kultur understøtte. Hvis vi vil.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Nikkei Editorial
Ali Fathollah-Nejad
Rami G Khouri
visit website
