GUDENÅEN I den forgangne tid har Silkeborg Kommunes embedsfolk og et flertal af politikerne fået den idé, at Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø skal føres tilbage til tiden før 1859. Det kommer til at koste millioner at »undersøge det og tænke over det« – og en halv milliard at planlægge og gennemføre det.

Jeg synes, det er vildt at bruge så mange offentlige penge og ressourcer i en tid, hvor vi imødeser et bjerg af faste omkostninger i vores samfund. Forsvaret, tvunget ESG rapportering for virksomhederne, renteniveauer, afgifter på CO2 og diesel for blot at tage nogle.

I tiden, der kommer, vil vi som borgere og samfund opleve, at vores udgifter konstant presses opad, og meget få i det offentlige og politiske motorrum ser ud til at tage det alvorligt. Men vi lever i en tid, hvor visse ord åbner alle døre for midler i millionklassen. Naturgenopretning. Bæredygtigt. Diversitet. Rewilding. Klima. Hvis bare et projekt eller en idé indeholder disse ord - eller deres beslægtede, så er tingene altid en »god idé« eller »spændende«.

Få tør stille spørgsmål, og de der gør, bliver hurtigt udskammet. Desuden har jeg gennem otte år i politik selv oplevet, hvordan vi ikke måtte fjerne så meget som en ske-fuld sand ved og i åen – men lur mig, nu skal gravemaskinerne nok få lov. Hvis det bare er de rigtige ord og de rigtige folk, som »vil løse problemerne«, så er tidligere restriktioner sikkert ligegyldige.

Jeg ville hellere have, at ord som: Jobskabende. Bedre Indlæring. Ældrepleje. Socialt Udsatte. Miljøforbedrende. Trivsel. Ressourcebesparende….var ord, som affødte engagement, indsats og budgetter hos vores embedsfolk og politikere. Jeg ville hellere, at indsatsen, tiden og pengene blev brugt på borgernes virke, vilkår og velbefindende, men det er vist ikke helt så fint for tiden.

Jeg vil blive kaldt populist, ignorant og barbar, men vi lever i sandhed i en mærkværdig tid med mærkværdige prioriteringer.

QOSHE - En halv milliard for en tidsrejse til 1859? - Jarl Gorridsen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

En halv milliard for en tidsrejse til 1859?

51 0
02.05.2024

GUDENÅEN I den forgangne tid har Silkeborg Kommunes embedsfolk og et flertal af politikerne fået den idé, at Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø skal føres tilbage til tiden før 1859. Det kommer til at koste millioner at »undersøge det og tænke over det« – og en halv milliard at planlægge og gennemføre det.

Jeg synes, det er vildt at bruge så mange offentlige penge og ressourcer i en tid, hvor vi imødeser et bjerg af faste omkostninger i vores samfund. Forsvaret,........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play