Hele verdens befolkning vil falde. For Danmark ligner det en katastrofe.
Det er ikke mange år siden, at overbefolkning var udpeget som verdens største problem. Skjult under spørgsmål om global opvarmning truede overbefolkningen som det reelle strukturelle problem. En google-søgning på ”overbefolkning” giver f.eks. en artikel fra 2019, hvor tre klimaprofessorer gør overbefolkning til verdens hovedproblem og derfor vil indføre kinesisk etbarnspolitik.
Meget interessant, som man siger. Desværre har dommedagsretorikken om ”overbefolkning” skygget for den realitet, at antallet af børnefødsler er faldende. Faktisk toppede antal babyer helt tilbage i 1990, og der er kun udsigt til yderligere fald. Jovist er der stadig høje fødselstal i mange afrikanske lande, men ikke nok til at trække resten af verden op. I de rige lande er fødselstallet til gengæld alarmerende lavt. Med Israel som eneste undtagelse står alle rige lande til et markant fald i befolkning.
Faldet i fødsler sker parallelt med en stigende indvandring, hvilket ofte i debatten blevet betegnet som ”den store udskiftning”. Den skulle angiveligt være en konspirationsteori fra 2011, hvilket er ret fjollet, for mange andre forfattere havde mange år inden identificeret samme tendens. De oprindelige vestlige befolkninger bliver gradvist mindre, og perspektivet er næsten ubærligt at tænke på.
Men hvorfor får vi så få børn? For nylig stødte jeg på statistikeren Stephen Shaw, der har forsøgt at undersøge spørgsmålet. Han har ikke umiddelbart nogen svar, men en interessant observation. Nedgangen i nyere tid skyldes ikke, at mødre vælger at få færre børn. Der er lige så mange, der får henholdsvis et, to, tre og fire børn. Nedgangen skyldes det store antal barnløse kvinder.
Ser man tidens værdier, kan det ikke overraske. Kvinder (såvel som mænd) forventes at være uafhængige, selvstændige, uddannede og med karrierer. Og først og fremmest lykkelige. Det er tidens spørgsmål. Hvad gør mig lykkelig?
Børn er antitesen til alt det. De fører til afhængighed, fald i lykke og er i øvrigt dårlige for ens karriere. Graden af frihedsindskrænkelse af at få en baby svarer nok nogenlunde til at sidde i et åbent fængsel. Massiv ufrihed.
Vi får børn på trods af tidens værdier. Vi får dem, fordi de giver mening. Vi vil gerne bringe noget videre. Være noget for andre end os selv.
Er det utænkeligt, at vores moderne frigørelsestænkning er uforenelig med en langsigtet overlevelse af vores kultur? Jeg tror og håber, at det er en fase. Umoden teenageadfærd, der langsomt modnes til en voksen besindelse.
Vi kan dog også gøre en del for at gøre det nemmere at få børn. Og ikke mindst at få mange børn. Ungarn er et foregangsland i den sammenhæng. Her er der direkte økonomisk støtte til ægteskaber, til familieboliger, børnepasningstilskud og skatterabatter til store familier.
De politikker har ikke løst Ungarns fødselskatastrofe, men har ikke desto mindre forbedret fødselsraterne markant.
I Danmark er vi i forvejen bedre stillet på af grund lav arbejdstid og tungt subsidierede institutioner og skoler og et generelt velfungerende samfund. Hvis vi gerne vil bevare det, bliver vi nødt til at få flere børn, så hvad kan vi gøre?
Skattefradrag per børn eksempelvis. Eller gøre institutioner og skoler (fritidsordningen) gratis. Tilpasse bilafgifterne, så en syvsæders familiebil ikke bliver beskattet så hårdt som den med den store motor.
Det mest sigende er, at den slags praktiske forslag er stort set fraværende fra den offentlige debat. Årsagen er indlysende: Politikerne har endnu ikke forstået, at Danmark rent faktisk er ramt af en fødselskatastrofe. Det kommer de til.
Politikerne har ikke forstået, at Danmark er ramt af en fødselskatastrofe
4
0
29.02.2024
Hele verdens befolkning vil falde. For Danmark ligner det en katastrofe.
Det er ikke mange år siden, at overbefolkning var udpeget som verdens største problem. Skjult under spørgsmål om global opvarmning truede overbefolkningen som det reelle strukturelle problem. En google-søgning på ”overbefolkning” giver f.eks. en artikel fra 2019, hvor tre klimaprofessorer gør overbefolkning til verdens hovedproblem og derfor vil indføre kinesisk etbarnspolitik.
Meget interessant, som man siger. Desværre har dommedagsretorikken om ”overbefolkning” skygget for den realitet, at antallet af børnefødsler er faldende. Faktisk toppede antal babyer helt tilbage i 1990, og der er kun udsigt til yderligere fald. Jovist er der stadig høje fødselstal i mange afrikanske lande, men ikke nok til at trække resten af verden op. I de rige lande er fødselstallet til gengæld alarmerende lavt. Med Israel som eneste undtagelse står alle rige........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
